Forside,  Frokost,  Hovedretter,  Opskrifter,  Småt og godt

Græskarfritter med parmesan

Græskarfritter – en sundere og vildt lækker snack eller topping.

Skal det være, så lad det være!

Snacks og fritter er sjældent sunde, men lige netop disse græskarfritter er så tæt på at være sunde, som en snack kan være. Jeg spiser dem i hvertfald med god samvittighed.

Jeg spiser dem enten som de er med en hel enkel cremet fraiche 9% med friskkværnet peber og en streg citronolie eller som tilbehør til supper f.eks. hokkiadosuppe eller den lækre cremede butternutsuppe.

De smager også skønt i en budhabowl eller som sundt fredagsslik f.eks. sammen med rodfrugtchips |grønkålschips | rosenkålschips

Du skal bruge følgende:

  • 1 Hokkaido eller butternut græskar
  • Lidt olivenolie
  • Et lille stykke parmesan
  • 1 spsk fuldkornsmel eller Pofiber (hvis du ikke tåler stivelse)
  • Tørret timian og frisk timian
  • Økologisk citron
  • Flagesalt og friskkværnet peber

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 170 grader.

Vask græskarret, flæk det og skrab kernerne ud med en ske. Skær det i 1 cm brede skiver. I en skål blander du olivenolie, reven parmesan, fuldkornsmel/Pofiber, tørret timian, reven citronskal, flagesalt og friskkværnet peber. Blir den for tør, så tilsæt lidt citronsaft. Pensel hokkiado skiverne på begge sider med blandingen og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bages i 25-30 minutter til de er sprøde – husk at alle oven er forskellige, så hold øje med at de ikke brænder på.

Rigtig god fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *