Forside,  Haveliv

Efterår i haven | hygge

Efterår i haven…

Dagene er blevet mærkbart kortere. Det er mørkt, når vi står op om morgenen og de lange lyse aftener, er slut for denne gang. Det er blevet efterår!

Selvom jeg savner de lange lyse aftener, så elsker jeg efteråret med de smukke, brændte farver, simreretterne og de levende lys i havens lanterner.

Jeg bruger meget at lave små stilleben i haven, i gårdhaven og foran hoveddøren. Det gør det hyggeligt både for os selv og vores gæster at blive mødt med levende lys i lanternerne og årstidens pynt.

I efteråret er det oplagt at samle kastanjer. Måske du alligevel er på kastanje-jagt sammen med børnene og får en rest tilovers fra kastanjedyrene. Brug dem i dine lanterner og stilleben både ude og inde.

Du kan senere skifte dem ud med små kogler eller paradisæbler når julen nærmer sig.

Brug dine havemøbler året rundt

Når dagene blir kortere, gælder det om at benytte sig af de få lune og lyse dage, hvor der blir mulighed for lige at sidde en lille stund under åben himmel.

Heldigvis er der mange lune dage i løbet af efteråret og vi lader vores havemøbler stå ude året rundt. Så er det nemt at finde et hjørne med læ, hvor man kan putte sig i et varmt tæppe og nyde en kop te og en god bog eller et magasin.

Gør det nemt

Vores hynder og puder til havemøblerne har vi pakket i lufttætte poser, så de ikke bliver skadet af fugt. De kommer først frem til foråret, når behovet for at sidde ude i længere tid opstår.

Efteråret og vinteren igennem har vi i stuen nogle store lammeskind, tæpper og puder vi kan tage med ud. Så kræver det ikke så meget slæben frem og tilbage med tunge havehynder og chancen for at sætte sig ud blot for en halv time blir større. Så gør det enkelt og nemt for dig selv!

PS: Har du Dahlia i haven….? Så er det snart tid til at grave knoldene op. Se her hvordan.

Rigtig god fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *