Frokost,  Hovedretter,  Morgenmad,  Opskrifter,  Sund og nem hverdagsmad

Huevos Rancheros – den bedste!

Huevos Rancheros – mexicansk morgenmad når den er bedst!

Indlægget indeholder reklame for @ecoinvent.

I Mexico fungerer Huevos Rancheros med den tykke velsmagende tomatsauce med bønner og æg som et mættende morgenmåltid, men herhjemme serveres den fortrinsvis som en sund og virkelig nem og lækker aftensmad.

Vegetarisk eller med kød – valget er dit…

Den kan laves helt vegetarisk, hvilket jeg foretrækker, men har du en rest kød f.eks. chili con carne, hakket kød eller pulled chicken eller lignende, kan du sagtens tilsætte det. Men du skulle prøve at lave den helt uden kød, for den smager så fyldig og lækker, at selv for en rigtig kødelsker, vil det være meget svært at gennemskue, at der faktisk slet ikke er tilsat kød.

Er du bekymret for manglende proteiner og mæthed, så sørger både de sorte bønner og æggene for rigeligt med proteiner og dejlig lang mæthed, men vær obs på at bønner indeholder rigtig mange kalorier i forhold til samme mængde kød.

Sund og lækker aftensmad…

Retten er super nem at lave og jeg laver min version som en one-pot. Jeg har for nemhedens skyld anvendt bønner fra dåse, som jeg har drænet, skyllet og afdryppet. Vil du anvende tørrede bønner, skal du huske at iblødsætte dem i 12 timer og koge dem inden anvendelse. Jeg har i dagens Huevos Rancheros brugt sorte bønner, men det kunne lige så godt være kidneybønner.

TIP: Jeg laver ofte en version af retten bare uden æg og bruger den som fyld i bowls, wraps eller bare sådan med lidt revet cheddar henover og så en hurtig tur i ovnen indtil osten er smuk og gylden. Serverer den med en stor grøn salat – så let, lækkert og meget mættende.

Super nyhed til den travle familie…

Ecoinvent, et helt nyt brand på det danske marked, laver bæredygtige hørprodukter og deriblandt en moderne høkasse, der gir en hjælpende hånd til den moderne familie.

Når retten har kogt 5-10 minutter sætter du låg på og putter den ned i Ecokuben, hvor den står og “koger” færdig alt imens du kan lave andre ting – køre ungerne til sport, løbe en tur eller bare slå benene op og læse avisen.

Efter en time kan du tage gryden ud og færdiggøre maden – det er da smart!

Du kan også bruge den til at holde maden varm, hvis familien skal spise på forskellige tidspunkter.

Tilbehør til servering:

  • Lune tortillawraps
  • Limebåde
  • Guacamole eller skiveskårede avocado (husk at dryppe dem med lidt lime, så de ikke bliver misfarvede)
  • Creme fraiche
  • Finthakket bredbladet persille eller koriander
  • Ekstra skiver af rød snackpeber

Rigtig god fornøjelse!

Huevos Rancheros I Den bedste!

I Mexico fungerer Huevos Rancheros med den tykke velsmagende tomatsauce med bønner og æg som en mættende morgenmad, men herhjemme serveres den fortrinsvis som den ultimative hyggemad til aftensmad. Du kan lave den vegetarisk eller med kød - valget er dit.
Ret comfortfood, Gryderet, Hovedret, hurtig aftensmad, Morgenmad
Keyword æg, bønner, mexicansk morgenmad, tomater, tortillas
Antal 4
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

Det skal du bruge:

  • lidt olivenolie til stegning
  • 1 stort bananskalotteløg - fintsnittet
  • 2 fed hvidløg - fintsnittet
  • 2 dåser flåede, hakkede tomater
  • 1 dåse sorte bønner, drænede og skyllede
  • 1 stort rød peberfrugt skåret i mindre tern
  • Krydderier: Salt, friskkværnet peber, røget paprika, stødt spidskommen, Taco-spice fra Urtekram
  • 1 stk økologisk lime - fintrevet skal og saften
  • 1 håndfuld Persille - fintsnittet
  • 1 håndfuld revet rød cheddar
  • 4-6 stk æg str. M

Sådan gør du

Sådan gør du:

  • Sauter de finthakkede løg og hvidløg til løgene er klare
  • Tilsæt den finthakkede peberfrugt og de tørrede krydderier og sauter nogle minutter til grøntsagerne bliver let “karameliserede”.
  • Tilsæt nu de flåede tomater, sorte bønner og riv limeskal ned i og squeeze lidt limesaft ud og lad retten simre i 10-20 minutter til bønnerne er lidt udkogte.
    TIP til den travle familie:
    Har du en høkasse f.eks. en Ecokube kan du med fordel sætte gryden med låg eller staniol ned i ecokuben en time, hvor den koger færdigt i stedet for på komfuret. Du behøver ikke røre i gryden undervejs, da intet brænder på i Ecokuben.
  • Tag gryden væk fra varmen og med din stavblender moser du ca halvdelen af retten, så den bliver dejlig tyk og cremet.
  • Sæt gryden tilbage på varmen og smag retten til. Trænger den til lidt mere syre, så squeeze lidt ekstra lime ud i retten.
  • Lav små lommer, hvor du slår et æg ud i og river lidt cheddar henover.
    Dæk med låg eller staniol og lad retten simre videre indtil hviderne er stivnet
  • Drys med friskhakket bredbladet persille eller koriander.
    Spis den som den er med limebåde eller server med guacamole og cremefraiche og evt. lune tortillawraps.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *