Lasagne al forno

nem opskrift på klassisk Lasagne

Dejlig nem og lækker aftensmad til hele familien!

Lasagne Al Forno

Vær den første til at vurdere!
Klassisk og mega lækker lasagne. Her får du både opskriften på den lette og hurtige hverdagsversion, hvor du bruger en færdig mornaysauce og en til de dage med god tid, hvor du laver det hele fra bunden.

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 600 gram hakket oksekød
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 stk gule løg – fintsnittede
  • 4 fed hvidløg – fintsnittede
  • 2 brikker flåede, hakkede tomater af god kvalitet
  • 1 lille dåse tomatpure
  • 1 stk grøntsags-bouillonterning
  • 1 håndfuld friske krydderurter – jeg bruger oregano, timian og basilikum (Har du ikke friske krydderurter bruger du tørrede, men i mindre mængde ca 1 tsk af hver.)
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber til at smage til med
  • 1 pakke lasagneplader af god kvalitet
  • 2 brikker Bechamelsauce eller en hjemmelavet*
  • 2-3 håndfulde friskrevet mozzarella
  • Lidt rød chili (ikke for stærk) som pynt ved servering
  • Lidt bredbladet persille eller basilikumsblade – fintsnittet – som pynt ved servering

Hjemmelavet bechamelsauce:

  • 1 spsk smør
  • 2 ½ spsk hvedemel
  • ½ liter minimælk
  • Lidt friskrevet muskatnød, flagesalt og friskkværnet peber til at smage til med

Instruktioner

Sådan laver du din egen bechamelsauce – 2 metoder:

  • Du kan lave den ved at lave en opbagt sauce:
    Smelt smørret i en gryde og tilsæt melet. Rør godt rundt og lad den tage lidt farve, men uden at den brænder på. Pisk lidt efter lidt mælken i og lad saucen koge godt igennem
    Smag til med friskrevet muskatnød, flagesalt og friskkværnet peber.
    Det er den metode jeg bruger.
  • Alternativ metode:
    Har du ikke mod på ovennævnte metode, kan du blande lidt af mælken med hvedemelet i en melryster eller glas med låg. Ryst det godt sammen.
    Varm resten af mælken op og pisk melblandingen i og tilsæt smørret.
    Kog godt igennem til saucen jævner sig og smag til med friskrevet muskatnød, flagesalt og friskkværnet peber.
  • Sådan laver du din kødsauce:
  • Lav kødsaucen ved at varme olien op i en pande og sauter løg og hvidløg til de de er klare.
    Tilsæt det hakkede oksekød og svits det grundigt igennem hvorefter du tilsætter de flåede, hakkede tomate, tomatpure, bouillonterning og krydderier.
    Lad det koge godt igennem – smag til og juster hvis der skal tilsættes ekstra krydderier.

Sådan samler du din lasagne:

  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Smør et stort fad eller bradepande med høje kanter med lidt olie
  • Læg først et tyndt lag bechamelsauce, lidt kødsauce, revet ost og lasagneplader.
    Fortsæt på den her måde og slut af med kødsauce og revet ost.
  • Sæt fadet i ovnen og bag indtil lasagnepladerne er helt gennembagte og lasagnen er fint gylden på toppen.
    Min fik 35 minutter.
  • Lav imens en stor portion salat
  • Tag den færdige lasagne ud af ovnen og lad den gerne står og trække 10 minutter inden servering. Pynt evt med røde chiliskiver (ikke alt for stærke) og lidt friske basilikumsblade eller bredbladet persille.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

“Lasagne al forno” er italiensk og betyder direkte oversat “lasagne bagt i ovnen”. Udtrykket beskriver den traditionelle metode til at tilberede lasagne, hvor lag af pasta skiftevis lægges med sauce (ofte en ragù af kød og tomat), béchamelsauce, og revet ost, før retten bages i ovnen, indtil den er gylden og boblende.

“Al forno” bruges i italienske retter for at angive, at maden er bagt i ovnen, hvilket er en afgørende del af at lave lasagne, da det både hjælper med at blødgøre pastaplaterne og får ost og sauce til at smelte sammen.

De lette løsninger…

I en travl hverdag, kan det godt virkelig uoverskueligt at få bakset en lasagne sammen, når det hele skal laves fra bunden – og så alle de gryder, der bagefter fylder hele opvaskemaskinen…..

Men bare rolig, ingen grund til panik!

Jeg er stor tilhænger af alt det lækre hjemmelavede, men hver ting til sin tid. Det er meget bedre at servere en lasagne med f.eks. en købt bechamelsauce end at købe en helt færdiglavet lasagne, der blot skal en tur i mikroovnen.

Og det er meget bedre at ty til de lette løsninger i stedet for at stresse rundt med dårlig samvittighed. Så her får du både en opskrift på den hurtige lasagne til de travle dage – og en til den dag, hvor du har tid, overskud og lyst til at bruge lidt ekstra tid i køkkenet.

Det eneste jeg simpelthen ikke orker, er at lave lasagneplader. Jeg har aldrig fået købt en pastamaskine, så på det område, griber jeg altid til en færdig variant – men en af god kvalitet naturligvis.

Er du også vild med pastaretter…?

Så vil de her opskrifter måske være lige noget for dig. Server gerne en stor salat sammen med eller bagte rodfrugter alt efter sæsonen. På den måde, får du også balance i din kost.

Pasta mexicana

Pasta med kyllingekødboller

Pastaret med kylling

Pasta risoni med kylling og svampe

Bagte peberfrugter med risoni

Spaghetti Carbonara

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments