Mexicansk pastapande med kylling

nem og lækker hverdagsmad

Fantastisk mexicansk panderet, med masser af smag og fylde fra saftig krydret kylling, sorte bønner, smeltende varm ost og lækker pasta.

Den kan NÆSTEN kaldes en one pot, men jeg har valgt at koge pasta’en i en gryde for sig. På den måde går det lidt hurtigere. Men herefter er alt samlet i en og samme pande, så alt blir smovsende lækkert. Se det er comfort food vi alle kan være med på!

Mexicansk pastapande med kylling – nem og lækker hverdagsmad

Vær den første til at vurdere!
Nem og lækker pastaret med saftig krydret kylling – ostegratineret
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 4 stk kyllingebryst
  • Lidt olivenolie til at stege i
  • 1 stk stort alm løg – fintsnittet
  • 3-4 fed hvidløg eller 1 sosohvidløg – fintsnittet
  • 1 stk stor rød peberfrugt – fintsnittet
  • 4 stk forårsløg – fintsnittede (gem den grønne del som drys på den færdige ret)
  • 1 spsk syltede jalapenõs
  • 1 dåse flåede hakkede tomater
  • 1 dåse sorte bønner – drænet, skyllet, afdryppet
  • 1 dåse tomatkoncentrat
  • 3 dl kyllingebouillon
  • 1 spsk Tacokrydderi eller et af de lækre krydderiblends fra EpicSpice (jeg brugte Chipotle honey rub)
  • 500 gram tørret pasta af god kvalitet
  • Ca 150 gram friskrevet ost – jeg bruger cheddar
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber til at smage til med

Topping:

  • De fintsnittede grønne toppe fra forårsløgene
  • Lidt cremefraiche 18%
  • Evt Guacamole og salsa

Instruktioner

  • Start med at koge kyllingebrysterne i let saltet vand – det tager ca. 10 min. alt efter tykkelse.
    Lad dem køle af og pil kødet fra hinanden med to gafler, så det trevler.
  • Brug herefter samme gryde til at koge pastaen al dente efter anvisning på posen.
    Når pastaen er lige netop al dente hældes vandet fra og stilles til side.
    Imens pastaen koger, laver du resten af retten.
  • Varm olivenolien op i en stor pande/stegegryde der kan tåle at komme i ovnen
  • Svits løg, hvidløg, forårsløg og rød peberfrugt nogle minutter ved middel varme. De skal ikke tage farve.
  • Tilsæt det trevlede kyllingekød, jalapenõs og krydderierne og vend det hele grundigt rundt.
  • Tilsæt de hakkede flåede tomater, sorte bønner og halvdelen af kyllingebouillonen.
    Lad det hele koge igennem 15-20 minutter så saucen koger en smule ind. Tilføj lidt efter lidt kyllingebouillonen, så retten forbliver blød i konsistensen uden at blive våd.
    Tip: Du kan tjekke konsistensen ved at trække en grydeske igennem retten og helt ned på bunden af panden. Samler der sig væde i striben, er den for våd og bør koge en smule længere.
  • Smag til med flagesalt og friskkværnet peber og evt lidt ekstra mexicansk krydderi, hvis den skal være ekstra hot
  • Tilføj nu den kogte og godt drænede pasta – vend forsigtigt rund sammen med halvdelen af den friskrevne ost.
  • Fordel resten af osten ovenpå og lad den gratinere i en 200 grader varm ovn indtil osten er smeltet og let gylden på overfladen.
  • Top den færdige ret med de grønne toppe fra forårsløg og lidt creme fraiche.
  • Stil gerne lidt ekstra lækkerier med ind på bordet f.eks. guacamole, creme fraiche og salsa.
  • Vi spiser gerne en enkel grøn salat sammen med den mexicanske pastapande.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Du kan servere retten alene eller med f.eks. stille små skåle ind på bordet med creme fraiche, guacamole og salsa. Og så er det altid godt med en dejlig og alligevel enkel grøn salat ved siden af.

Lyst til at prøve mere….?

Er du også vild med kylling og nem og lækker hverdagsmad, så vil du måske have lyst til at prøve nogle af mine andre lækre opskrifter:

Butterflykylling med spinat og kartofler

Græsk kyllingefad

Teriyaki kylling med ris og grønt

Paella med kylling

Butterfly kylling

Pastaret med kylling

Kyllingespyd med marineret pastasalat

Pasta mexicana

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments