Æblekage med kanel og stødt ingefær

Hvem kan sige nej til et stykke friskbagt – og stadig lun æblekage…? Ikke nogen her hos os!

Allerede imens den står og bager i ovnen, breder der sig en skøn duft fra de dejlige krydderier, jeg har puttet i, stødt kanel og stødt ingefær.

Kanel og ingefær passer simpelthen så godt i en æblekage. Er du lidt forsigtig med ingefær, så behøver du ikke være urolig. Den stødte ingefær gir en dyb, varm og lidt sødlig smag og har intet til fælles med den friske ingefær, der er rimelig stærk i smagen. Så giv den stødte ingefær en chance!

Æblekage med kanel og ingefær

Vær den første til at vurdere!
Nem og dejlig æblekage fyldt med æbler og dejlig smag fra stødt kanel og ingefær.
Server med letpisket flødeskum, cremefraiche eller lidt rørt vaniljeis.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 2 stk æg str M/L
  • 200 gram rørsukker
  • 100 gram smør – smeltes og køles let af
  • 200 gram hvedemel
  • 1 stor tsk bagepulver
  • 2 spsk vaniljesukker
  • 2 tsk stødt ingefær
  • 1 stk æble skåret i tern
  • Lidt ekstra smør til at smøre springformen med

Topping:

  • 2 stk æbler skåret i tynde både (topping)
  • 1 spsk rørsukker
  • 1 spsk stødt kanel

Instruktioner

  • Tænd ovnen på 180 grader alm ovn
  • Pisk æg og sukker, smelt smørret og lad det køle en smule af inden det røres i æggemassen.
  • Bland hvedemel, stødt ingefær, bagepulver, vaniljesukker og hæld det igennem en sigte og ned i æggeblandingen.
    Rør det rundt uden at slå luften ud af dejen.
  • Snit det ene æble i små terne, der vendes ned i dejen.
  • Smør formen grundigt med smør og hæld dejen ned i.
    Pynt med æbler skåret i tynde både og drys med stødt kanel blandet med rørsukker.
  • Bag ved 180 grader alm ovn i ca 40 minutter ved en høj kage.
    prik med en kødnål el.lign for at tjekke at kagen har fået nok. Der må ikke hænge dejrester på. I så fald skal kagen have længere tid i ovnen. Oplever du at æblerne bliver for mørke, kan du lægge et stykke staniol henover.
    Husk bagetiden kan variere fra ovn til ovn og bruger du en større tærteform, skal være obs på kortere bagetid.
  • Server med creme fraiche, letpisket flødeskum eller rørt vaniljeis.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Lidt om æbler….

Æbler er jo et vidt begreb og der er stor forskel på både smag, størrelse og konsistens. Jeg bruger ALTID danske æbler og allerhelst madæbler. Madæbler har en noget mere syrlig og frisk smag, der gør sig rigtig godt i f.eks. kager.

Har du ikke lige madæbler, så kan du sagtens bruge spiseæbler, men vælg gerne de røde, som gir det pæneste resultat i den færdige kage.

Hvad serverer vi til æblekagen…?

Jeg synes æblekagen smager dejligst, når den serveres imens den stadig er lun. 

Har du brug for at lave kagen forinden, eller blir der noget tilovers, skal den opbevares på køl. En time før servering, tages den ud og stilles på køkkenbordet, så kagen opnår stuetemperatur. 

Hos os kan vi aldrig blive enige om tilbehøret. Min mand er VILD med flødeskum, drengene elsker vaniljeis og jeg er egentlig mest til en blanding af flødeskum og cremefraiche…..kan du se det for dig? 

Så er alle hjemme, må der små skåle med de forskellige tilbehør med ind på bordet. Så kan alle selv forsyne sig og få den allerbedste kageoplevelse.

Vil du se mere…?

Er du også glad for hjemmebag, så er jeg sikker på, at du også vil blive glad for mine andre kageopskrifter. Herunder kommer nogle links, du kan prøve og ellers finder du mine opskrifter på kager – både LCHF og klassiske inde under fanen OPSKRIFTER.

Gammeldags æblekage

Pæretærte

Æbletærte | opskrift med mørdej og lækker remonce.

Blåbærmuffins med hvid chokolade

Jordbærtærte med hasselnøddebund

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments