Citronpasta med ricotta, spinat og kylling

Spaghetti i en lækker, cremet sauce med ricotta, spinat og friskrevet parmesan –  og så med et frisk modspil fra citron. Uhmmm det er bare lækkert!

Heldigvis er retten både nem og hurtig lavet. Så du kan sagtens have middagsmaden på bordet på under en halv time.

Pasta ricotta citron kylling

Citronpasta med ricotta og spinat, serveret med citronstegt kyllingebryst

Vær den første til at vurdere!
Nem og virkelig lækker pastaret hvor den cremede pasta får lækkert modspil fra citron.
Retten kan serveres til både kylling og fisk eller som en selvstændig ret evt med lidt godt brød til.
Vi har serveret retten med citronstegte kyllingebryst.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Citronpasta med ricotta og spinat

  • 500 gram pasta (afhængigt af om retten serveres alene eller som tilbehør)
  • 1 spsk smør
  • 3 fed hvidløg – snittet i tynde skiver
  • 1 stk økologisk citron (både saft og fintrevet skal)
  • 1 bæger Ricotta (250 gram)
  • 2 håndfulde friske spinatblade – groftsnittede
  • ½ håndfuld friske basilikumsblade – fintsnittede
  • Lidt kogevand fra pastaen
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber
  • Tilbehør Friskrevet parmesan

Citronstegt kyllingebryst

  • 2 store kyllingebryst
  • Lidt olivenolie til at stege i
  • 1 stor spsk smør
  • 3 fed hvidløg – snittet i tynde skiver
  • 1 stk økologisk citron (saften og skallen af den halve citron) (Tip: Skær evt et par skiver af citronen som du steger med kyllingebrysterne og bruger som pynt på den færdige ret.)
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber

Instruktioner

  • Spaghetti pasta kylling

Start med at stege citronbrysterne:

  • Varm olivenolien op i en pande og steg kyllingebrysterne til de er gyldne på begge sider. De krydres godt med flagesalt og friskkværnet peber. Herefter sænkes varmen.
  • Tilføj smør og de skivede hvidløgsfed og sauter et øjeblik inden du tilsætter citronsaften. Rør rundt og med en ske dryppes kyllingebrysterne med citronsmørret imens de steger færdigt. Dæk gerne panden med låg eller staniol, så væden ikke koger ind.
  • Imens laves citronpasta og saucen klar:
  • Pastaen koges al dente som anvist på pakningen. Det er meget vigtigt, at pastaen kun koges al dente, så den ikke blir for blød og klistrende.
    Saucen skal gerne være klar så snart pastaen er kogt færdig.
  • Smelt smørret i en lille gryde og tilføj de skivede hvidløgsfed. Lad det sautere et øjeblik før du tilsætter fintrevet citronskal, citronsaft, ricotta og ca 2 dl pastavand. Rør det hele grundigt sammen.
    Herefter tilsættes den den groftsnittede spinat. Rør den ned i den varme sauce og lad den falde helt sammen under omrøring.
    Smag til og juster med flagesalt og friskkværnet peber. Virker saucen for fed, kan du også tilsætte lidt ekstra citronsaft.
  • Så snart pastaen er kogt al dente drænes den for vand og pasta og sauce røres straks sammen.
    Server i et stort fad med de skiveskårede citroner, hvidløg, ekstra basilikum og masser af friskrevet parmesan.
    Skær kyllingebrysterne i skiver og læg dem ovenpå.
  • Server retten rygende varm og gerne med lidt ekstra parmesan.
  • Rigtig god fornøjelse!
    Pasta ricotta citron kylling
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Citronpasta passer til både kylling og fisk og du kan også vælge at spise den som et komplet måltid evt med lidt lækkert brød ved siden af.

I dag lavede jeg den sammen med et par kyllingebryst, der blev stegt i smør, citron og hvidløg. Det skulle du bare prøve!

Er du vild med pasta, så finder du flere opskrifter herinde på bloggen. Prøv f.eks. Cremet pasta med tigerrejerMexicansk pastapande med kylling, eller hvad med Pasta mexicana.

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments