Tzatziki – Nem og lækker opskrift på græsk tzatziki

Tzatziki….græsk agurkedip

Uhmmm….tzatziki! Kalder omgående minder frem om varme sommerdage og måske en uforglemmelig ferie i det græske.

Tzatziki er helt uundværlig – ikke kun om sommeren – men året rundt. Den smager dejligt og passer så godt både som dip med lidt lækkert brød, dressing til dine salter og som fyld i sandwich.

Tzatziki – nem og lækker opskrift på den lækre græske agurkedip

Vær den første til at vurdere!
Nem opskrift på en lidt grovere version af den berømte græske agurkedip, men med helt den samme smag. Perfekt og meget lettere!
Antal: 1 portion

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 1 stk agurk
  • 3 dl græsk yoghurt
  • 2-3 fed hvidløg – knust (juster selv mængden efter hvor meget hvidløgssmag du ønsker)
  • 1 håndfuld bredbladet persille – fintsnittet (gem lidt til pynt)
  • ½ stk økologisk citron (saften)
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber
  • Lidt God olivenolie
  • Evt lidt hvid sesam (bare som pynt og det gir lidt knas til dippen)

Instruktioner

  • Skær agurken halvt igennem og med en teske fjerner du kernerne. De frigiver væde, så din tzatziki blir våd.
  • Snit agurken i små tern og vend dem med græsk yoghurt, knust hvidløg, lidt bredbladet persille og lidt citronsaft.
  • Smag til med flagesalt, friskkværnet peber og evt lidt ekstra hvidløg og citronsaft efter smag og behag.
  • Stil dressingen på køl indtil den skal serveres (den blir kun bedre af at trække en times tid)og pynt med bredbladet persille, friskkværnet peber, hvide sesamfrø og lidt god olivenolie.
  • Nyd den som dip med lækkert brød eller bagte rodfrugter, som dressing på dine salater eller som fyld i dine sandwich
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Tips til opskriften

Normalt river man agurken og så skal den saltes og herefter presses fri for væde. Det er lidt besværligt i en travl hverdag og især, hvis der skal laves en større portion. Så nu har jeg lavet en lidt mere hverdagsagtig og grovere tzatziki, som smager fuldstændigt som en tzatziki skal – bare uden rivejern , saltning og presning.

Du finder også andre lækre dressings og dips herinde på Majspassion. Prøv f.eks. min Dressing med rosmarin og honningdijon, Sauce tartar – opskrift på lækker sauce til paneret fisk og kylling eller den cremede Peanutbutterdressing.

Du finder selvfølgelig også min uundværlige Guacamole og den efterspurgte Big-Mac-dressing

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments