Pasta med laks og spinat i cremet flødesauce

Cremet pasta med laks

Nem og lækker pastaret med saftig laks, spinat og små krydrede tomater. Og her er det laksen, der spiller hovedrollen.

Laks er altid et hit, men som med alt andet, er kvaliteten af råvarerne vigtige for det færdige resultat. Netop hvad angår fisk, er jeg altid på jagt efter leverandører, hvor bæredygtighed, kvalitet og pris går op i en højere enhed. Derfor er jeg glad for mit samarbejde med KYSTFISKEN.

Kystfisken vil gerne lære os at elske de gode danske spisefisk. De har et bredt udvalg af både sæsonvarer og så selvfølgelig de elskede klassikere som f.eks. laksen. Den friskfangede fisk pakkes med is og leveres direkte til din dør. Så blir det bare ikke lettere!

Pasta med laks og spinat i cremet flødesauce

Vær den første til at vurdere!
Nem og lækker pastaret med saftig laks og frisk spinat i en dejlig cremet flødesauce
Antal: 4 portioner

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • Ca 400 gram pasta – koges efter anvisning på pakken
  • 4 stk laksesteak uden ben
  • Lidt olie og smør til at stege i
  • 1 stk gult løg – fintsnittet
  • 4 fed hvidløg – knuste
  • 2 dl hvidvin eller grøntsagsbouillon
  • 2 dl fløde eller madlavningsfløde
  • 50 gram friskrevet parmesanost
  • 1 håndfuld cherrytomater – halverede
  • 2 håndfulde friske babyspinat – godt skyllet og duppet tør for vand
  • 1 nip chiliflager eller 1/2 rød chili uden kerner (fintsnittet)
  • Lidt Flagesalt og friskkværnet peber
  • Lidt friske basilikumsblade til pynt (kan udelades)

Instruktioner

  • Sæt en gryde vand over til pastaen. Den skal koges imens du tilbereder fisk og sauce.
  • Varm olie og smør op på en stor pande og steg laksen ved god varme til fisken er helt gennemstegt men endelig uden at den får for meget.
    Løft herefter laksen over på en tallerken og dæk den til.
  • I samme pande (der IKKE skal rengøres) varmes evt lidt ekstra olivenolie op og løg, hvidløg og chili sauteres et par minutter til løgene er klare. De skal ikke tage farve!
  • Herefter tilsættes de halverede cherrytomater, der vendes rundt og sautere med et minut eller to.
  • Nu skal der tilsættes hvidvin eller bouillon, der gerne skal koges lidt ind.
  • Tilsæt nu fløden sammen med den friskrevene parmesanost og lad saucen koge godt igennem til den får en lækker cremet konsistens.
    Vend den friske spinat i og varm den godt igennem til spinaten falder sammen.
    Smag saucen til med flagesalt og friskkværnet peber.
  • Hæld vandet fra den kogte pasta – husk pasta kun skal koges lige netop al dente – og hold en smule af kogevandet tilbage. Så har du lidt at justere konsistensen på saucen med.
  • Vend saucen med pastaen og brug evt lidt af pastavandet til at justere konsistensen med (hvis der er behov for det).
    Bræk den stegte laks i grove stykker, der fordeles ovenpå pastaen.
    Pynt evt med friske basilikumsblade.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Opskrifter med laks, er blandt de mest populære fiskeopskrifter herinde på bloggen. Det forstår jeg godt, for laks er både nem at tilberede og så smager den jo bare fantastisk.

Derfor finder du også flere opskrifter med netop laks herinde – som f.eks. Laksefad med porrer og spidskål,Laksefad med spinat og kartofler eller hvad med Bagt laks med nøddeknas. Du finder alle mine fiskeopskrifter under fanen FISK & SKALDYR.

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments