Wok med nudler, marineret oksekød og grønt

Nem og hurtig hverdagsmad

Dagens opskrift med nudler, marineret oksekød og grønt er både hurtig, nem og enormt lækker. Den lækre smag skyldes dels de dejlige grøntsager, men især marinaden, der med friskrevet ingefær, soja og hvidløg gir både kød og sauce den lækreste asiatiske smag.

Wok med nudler, marineret oksekød og grønt

Vær den første til at vurdere!
Nem og lækker wok-ret med asiatisk marineret oksekød, nudler og grøntsager
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Det skal du bruge til marinaden:

  • 1 stk lime – saften heraf
  • 1 dl sojasauce
  • 1 spsk olivenolie
  • ½ dl ketjap manis
  • 1-2 spsk friskrevet ingefær
  • 2 fed hvidløg – knuste
  • 2 tsk sukker
  • 1/2-1 stk rød chili uden kerner – fintsnittet

Derudover skal du bruge:

  • Lidt olivenolie til at stege i
  • 500 gram oksekød skåret i tynde strimler – f.eks. flank steak
  • 3 stk gulerødder skåret i tynde strimler
  • 1 lille broccoli skåret i tynde lange strimler
  • 1 stor rød snackpeber skåret i lange strimler
  • 400 gram nudler kogt efter anvisning på posen – plus kogevandet
  • Lidt salt og friskkværnet peber til at smage til med

Topping;

  • 2 stk forårsløg – fintsnittede
  • Lidt Peanuts
  • Lidt bredbladet persille – kan udelades

Instruktioner

  • Start med at marinere kødet – gerne dagen før eller mindst 2-3 timer inden det skal bruges.
    Marinaden laves ganske enkelt ved at røre alle ingredienserne sammen. Smag til med frisk chili og friskrevet ingefær.
  • Sæt en gryde vand over og kog nudlerne efter anvisning på posen. Hæld vandet fra og husk at gemme det til saucen.
  • Varm lidt olivenolie op i en wok eller pande med høje kanter og lynsteg det marinerede oksekød. Gem marinaden, da den skal bruges som sauce.
    Når kødet har fået stegeskorpe skubbes det lidt ud til side eller lægges over på en tallerken og herefter tilsættes først gulerødder og broccoli, der skal stege nogle minutter.
  • Tilføj herefter rød snackpeber og lad dem stege med et minut eller to før du tilføjer marinaden, som kødet har marineret i.
  • Løft de kogte nudler over i wok'en og rør det hele godt rundt. Blir retten for tør, tilføjer du noget af kogevandet fra de kogte nudler. Retten skal være lidt våd og saftig.
  • Slut af med at drysse fintsnittede forårsløg henover og måske lidt bredbladet persille.
    Ved servering kan du stille en lille skål med saltede peanuts med ind på bordet.
  • Rigtig god fornøjelse!
    Husk du kan følge mig på Instagram – så holder du dig altid opdateret med alt det nye herinde på bloggen.
    Klik på det direkte link her: https://www.instagram.com/majspassion
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Jeg anbefaler at bruge wok til de her asiatiske retter. Snit grøntsager og kød i tynde strimler, så skal de blot lynsteges ved høj varme og du har på ingen tid et lækkert måltid med perfekt stegt kød og grøntsager klar.

Har du ikke lige en wok, så vil jeg anbefale dig at sætte den på din ønskeliste – og indtil da, så fortvivl ikke. Du kan sagtens lave opskrifterne i en almindelig pande med høje kanter.

Vild med asiatisk mad…?

Vi er vilde med den asiatisk- inspireret mad, der med masser af grøntsager og den dejlige smag går rent ind hos både store og små.

Er du også vild med de asiatisk-inspirerede retter, så vil du helt sikkert blive glad for mine andre opskrifter. Derfor får du her nedenfor nogle direkte links, du måske vil afprøve. Ellers kan du nemt finde dem ved at skrive enten asiatisk eller thai i søgefeltet.

Poke bowl med asiatisk kylling, ris og grønt

Poke bowl med asiatisk oksekød, ris og grønt

Poke bowl med spicy oksekød, ris og grønt

Thaimad med kylling og grønt

Red Thai Curry – vegetarisk thaimad

Thaimad med kylling og grønt

Thai salat med flanksteak

Thaisuppe – opskrift med kokosmælk og kylling

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments