Kartoffelsalat med bagte kartofler og ruccola pesto

lun Kartoffelsalat

Skøn kartoffelsalat, der både er nem at lave, smuk at se på og med den dejligste smag.

I stedet for først at koge og afkøle kartoflerne, er de halverede og bagt 20 minutter i ovnen med snitfladerne nedad, der gir dem en dejlig sprødhed. Herefter er de blot kølet ned i 10 minutter inden de er vendt med friske ruccolablade, radiser og vendt i en skøn pesto af ruccola.

Kartoffelsalaten med ruccola pesto bør serveres lun eller i hvertfald ved stuetemperatur, så de bagte kartofler stadig er sprøde på snitfladerne. Så har du brug for at lave den forud for serveringen, vil jeg anbefale at gøre alle ingredienserne klar og lave pestoen, så alt blot skal vendes sammen, når kartoflerne kommer ud af ovnen.

Lun kartoffelsalat med bagte kartofler og ruccolapesto

Kartoffelsalat med bagte kartofler og ruccola pesto

Vær den første til at vurdere!
Nem kartoffelsalat med sprøde bagte kartofler, vendt i cremet ruccola pesto
Serveres lun eller ved stuetemperatur.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Til kartoffelsalaten:

  • 1 kg små kartofler – de skal ikke skrælles
  • Lidt olivenolie
  • 4 stk forårsløg – groftsnittede (du skal kun bruge den hvide del resten gemmes til drys)
  • 2 håndfulde ruccolablade
  • 6-8 stk radiser – fintsnittede
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber

Til ruccola pesto:

  • 1.5 dl olivenolie
  • 2 håndfulde ruccolablade
  • 1 håndfuld friske basilikumsblade
  • 2 fed hvidløg – groftsnittede
  • ¾ dl friskrevet parmesan
  • ¾ dl pinjekerner – letristede på tør pande (Alternativt: mandler, cashewnødder, solsikkekerner, græskarkerner el lignende)
  • Lidt fintrevet citronskal og lidt af saften til at smage til med
  • 1 spsk flydende honning

Instruktioner

  • Varm ovnen op på 200 grader alm ovn
  • Snit kartoflerne i halve og læg dem over på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend dem i lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber.
    Stil dem med snitfladerne nedad og bag dem i 15 minutter.
  • Tag pladen ud af ovnen og vend kartoflerne med de groftsnittede forårsløg (kun den hvide del) og sæt dem tilbage i ovnen 10 minutter til kartoflerne er gyldne og gennemstegte.
    Hæv evt temperaturen til 225 grader de sidste minutter, hvis kartoflerne mangler lidt farve.
  • Tag kartoflerne ud af ovnen og lad dem køle af 5-10 minutter.
  • Lav imens ruccolapestoen klar:
    Alle ingredienserne undtagen olivenolien køres i foodprocessor til den konsistens du foretrækker. Rør herefter olivenolien i og smag til med salt og friskkværnet peber.
  • I en stor salatskål fordeles de friske ruccolablade, radiser i skiver og herefter vendes de stegte kartofler og ruccola pestoen i.
    Drys med den grønne del af forårsløgene, der er snittet fint og lidt ekstra skiver af radiser og ekstra friskkværnet peber.
  • Server kartoffelsalaten lun eller ved stuetemperatur.
    Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Vild med kartoffelsalat…?

De fleste spiser kartoffelsalat i løbet af sommeren og så er vi nogle stykker, der spiser kartoffelsalat året rundt. Dem hører jeg til, for jeg elsker kartofler i alle afskygninger.

Herunder får du nogle af mine bedste opskrifter på kartoffelsalater:

Kartoffelsalat – opskrift på med feta og friske krydderurter

Kartoffelsalat med friske ærter

Kartoffelsalat med honning-dijondressing

Kartoffelsalat med rød pestodressing

Lun kartoffelsalat med asparges og slikærter

Varm kartoffelsalat med bagte kartofler der vendes i ruccolapesto
Varm kartoffelsalat med bagte kartofler og ruccolapesto
Lun kartoffelsalat med bagte kartofler der vendes i ruccolapesto
Lun kartoffelsalat med bagte kartofler og ruccolapesto
Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments