Nachos – den ultimative!

Vild med nachos…?

Så skulle du prøve denne opgraderede version med spejlæg, avocado og meget mere.

Hjemme hos os, står nachos højt på listen over comfortfood eller hyggemad og det gælder især i efterårs- og vinterperioden, hvor vi så tænder op i den åbne pejs og åbner en god flaske rødvin – så er det hyggetid!

Hjemmelavet versus købe salsa

Har du tid og lyst kan du sagtens lave din egen salsa. Det er både meget billigere og sundere fordi du undgår tilsætningsstoffer – og så er det faktisk meget nemt.

Men når det så er sagt, så findes der altså rigtig gode salsa’s i diverse supermarkeder, så står du og får akut lyst til at crave nachos, fungerer købeudgaven ganske glimrende.

Sådan laver du din egen salsa:

Vil du forsøge dig med en hjemmelavet salsa laver du den ganske enkelt ved at sautere lidt finthakket løg, hvidløg, peberfrugt og derefter tilsætte en ds flåede, hakkede tomater, lidt sukker, krydderier som røget paprika, chipotle chili, friskkværnet peber og flagesalt plus evt lidt mørk balsamico. Kog det hele grundigt igennem – og så er der salsa!

Herunder får du opskriften på den ultimative nachos – rigtig god fornøjelse!

Nachos - den ultimative

Vær den første til at vurdere!
En bradepande nachos med spejlæg, avocado, frisk salsa og meget mere - her er der tale om den ultimative nachos!

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Det skal du bruge:

  • 800 gram tortillachips
  • 4 dl god salsa (lav evt din egen - se hvordan i teksten i indlæget)
  • 2 store håndfulde friskrevet ost - rød cheddar eller anden ost der er velegnet til ovnretter
  • 1 stk. spejlæg pr person
  • 1 håndfuld bredbladet persille - fintsnittet
  • 2-3 stk grønne padron pebre - skåret i skiver (Alternativt: Syltede jalapenõs - men pas på, de er meget stærke!)
  • 1 stk økologisk lime - skåret i skiver eller både
  • 2 stk avocado - skåret i tynde skiver

Det skal du bruge til frisk tomatsalsa:

  • 2-4 stk mellemstore tomater - fintsnittede
  • 2 fed hvidløg - fintsnittede
  • ½ stk. rødløg - fintsnittet
  • Lidt mørk balsamico
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber

Det skal du bruge til dip:

  • 2 spsk creme fraiche 18%
  • Lidt bredbladet persille - fintsnittet
  • Lidt knust hvidløg
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber
  • TIP Har du et aioli krydderimix f.eks. fra Vestjyske Delikatesser eller lign på krydderihylden kan du røre det sammen med creme fraichen

Instruktioner

Sådan gør du:

  • Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft
  • Bland tortilla-chips grundigt med salsaen og spred dem ud på en bageplade beklædt med bagepapir
  • drys den friskrevne ost henover og bag chipsene sprøde og gyldne i 5-6 minutter.
  • Tag dem ud af ovnen
  • Imens chipsene bager laver du spejlæggene, så de er klar
  • Lav den friske salsa ved at blande de fintsnittede tomater, lidt hvidløg, fintsnittet rødløg og smag til med lidt balsamico, salt og friskkværnet peber
  • Skær avocado i tynde skiver og lime i både eller skiver

Sådan samler du din ultimative nachos:

  • Fordel spejlæg, den friske salsa og dippen på de rygende varme nachos og pynt med frisk bredbladet persille, ringe af padronpeber, limeskiver og evt lidt ekstra salsa.
  • Server den rygende varm - og ny den!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!
Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments