Bagte peberfrugter med risoni

Jeg elsker farverig mad og farver er vigtige, da vi spiser med alle vores sanser – og dermed også med øjnene.

Med de her smukke røde peberfrugter, tomaterne i forskellige farver og den grønne spinat får du en fantastisk smuk og smagsfuld ret, der både fungerer som gæstemad og hverdagsmad, når det lige skal være lidt ekstra lækkert.

Bagte peberfrugter med risoni

Vær den første til at vurdere!
Søde bagte peberfrugter med spændende fyld – vegetarisk!
Lav dem som gæstemad eller når aftensmaden gerne må være lidt ekstra lækker.
Antal: 6 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Det skal du bruge:

  • 3 stk store peberfrugter – halverede
  • 2-3 fed knust hvidløg
  • Lidt olivenolie
  • 2.5 dl Risoni (orzo) pasta eller ris, bulgur, quinoa eller hvad du foretrækker.
  • 3 spsk mørk balsamico
  • 1 håndfuld kalamataoliven – fjern eventuelle sten og hak dem groft
  • 1 håndfuld hasselnødder – grofthakkede
  • 1 håndfuld feta – smuldret i grove stykker
  • Krydderier Salt, friskkværnet peber, pepperoncini eller chipotle chili
  • 1 stor håndfuld frisk babyspinat – skyllet og duppet tørt i et rent viskestykke
  • 2 håndfulde cherrytomater – gerne i blandede farver – halverede

Instruktioner

Sådan gør du:

  • Start med at tænde ovnen på 200 grader og klargør peberfrugterne:
    Halver dem og læg dem i et ildfast fad
    Bland lidt olivenolie med knuste hvidløgsfed og pensl peberfrugterne
    Drys lidt salt og friskkværnet peber henover og stil dem ind i ovnen ca 20 minutter
    Når de er færdige tænder du grillefunktionen og gir dem lige lidt farve på kanterne.
    Imens peberfrugterne er i ovnen laver du fyldet klar.
  • Kog risoni (orzo) eller det alternativ du vælger som basis i dit fyld – følg anvisning på posen.
    Vælger du risoni skal den kun lige være al dente, så den ikke får for meget. Straks den er færdig hælder du vandet fra og stiller dem til afdrypning.
  • Bland den stadigt varme risoni med lidt balsamico, grofthakkede oliven, spinatblade, grofthakkede hasselnødder, smuldret feta.
    Krydr blandingen med pepperoncini eller chipotle chili, salt og friskkværnet peber
  • Varm en spsk olivenolie op på en lille pande og steg de halverede cherrytomater sammen med lidt mørk balsamico, lidt pepperonici eller chipotle chili, salt og friskkværnet peber. Slut af med en lille håndfuld friske spinatblade. Lad dem falde lidt sammen -så er toppingen klar.
  • Tag de færdigbagte peberfrugter ud af ovnen og fordel fyldet i dem. Slut af med at fordele tomat/spinatblandingen og giv den et sidste drys hasselnødder og smuldret feta.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Varieret fyld….

Peberfrugter med fyld kan varieres i det uendelige. Har du rester af brune eller sorte ris, quinoa, bulgur, perlespelt eller lignende er det oplagt at bruge resterne til fyld.

Blandet med frisk basilikum eller spinat, hakkede nødder og en god feta og top det hele med balsamico-ristede tomater. Så forvandler du retten til et sandt festmåltid.

I dagens version, har jeg i brugt Risoni (Orzo), en pasta der er skåret så småt, at den til forveksling ligner ris.

Normalt ville jeg lave fyldet af sorte ris, da vi kun sjældent spiser pasta. Men nu havde jeg en pakke Risoni, der trængte til at blive spist – vi skal jo undgå madspild!

Forbag dine peberfrugter….

Jeg ved det godt. I en travl hverdag, hvor aftensmaden gerne skal på bordet hurtigt, er det bare enormt træls, når noget skal hæve eller forbages.

Men altså her er der ingen vej uden om. Peberfrugterne skal en tur i ovnen inden fyldet kommer i og de skal også gerne slutte af med en hurtig tur under ovnens grill, så de udvikler deres dejlige sødme.

Til gengæld skal de ikke være længe i ovnen og du laver fyldet imens. Så faktisk er disse fyldte peberfrugter nem og hurtig aftensmad – og vældigt lækkert tilmed.

Opskriften kommer neden for – rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments