Kylling i fad med kartofler og citroner

Kylling i fad

I dag får du endnu en lækker kyllingeopskrift. Denne gang én der passer sig selv i ovnen alt imens en skøn duft af stegt kylling og citron breder sig i køkkenet.

Har du tid, kan du med fordel marinere kyllingerne aftenen i forvejen. Læg dem i en zip-lock pose og opbevar dem på køl indtil dagen efter.  På den måde, får marinaden bedre mulighed for at trænge ind i kyllingekødet – og det kan du altså smage!

Har du ikke lige fået marineret kyllingerne i forvejen, så fortvivl ikke. Din aftensmad kommer alligevel til at smage skønt!

Kylling med citron og kartofler

Vær den første til at vurdere!
Skøn ovnret med saftig kylling og små kartofler. Den perfekte hverdagsmad til hele familien.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 4-6 store kyllingeoverlår
  • ½ dl olivenolie
  • 1 stort bananskalotteløg – fintsnittet
  • 2 spsk fintrevet citronskal fra økologisk citron
  • 3 spsk citronsaft
  • 3 fed knust hvidløg
  • 1 tsk Chipotle Honey Rub fra Epic Spice eller lav dit eget blend af røget paprika, løgpulver, timian og chipotle chilipulver
  • 500 gram små fine kartofler, vasket og skåret i halve eller kvarte
  • 1 spsk friske timianblade
  • 1-2 stk økologiske citroner skåret i fine skiver
  • 1 håndfuld friske krydderurter f.eks bredbladet persille – groftsnittede
  • Lidt Flagesalt og friskkværnet peber til at smage til med

Instruktioner

Sådan laver du marinaden:

  • Olie piskes sammen med revet citronskal, citronsaft, knust hvidløg, de tørrede krydderier og lidt flagesalt og friskkværnet peber.
  • TIP: Har du tid, kan du med fordel lægge kyllingeoverlårene i en plasticpose og overhælde dem med marinaden. Lad dem gerne trække natten over på køl.
  • Har du ikke tid til at marinere overlårene før tilberedning, følger du opskriften herfra:
  • Læg kylling, løg og kartofler i en stor skål/fad og overhæld dem med marinaden. Vend det hele grundigt rundt med hænderne, så alle flader bliver dækket af marinaden.
  • Hæld det hele incl marinaden over i en bradepande foret med bagepapir. Vend skindsiden opad og dæk med staniol. Sæt det ind i en 225 grader varm oven i ca 30-40 minutter indtil kyllingekødet er gennemstegt.
    TIP: Tjek evt med en kødnål, hvor saften skal være klar.
  • Tag bradepanden ud af ovnen og fjern staniolen. Fordel citronskiverne hen over kyllingerne og giv et ekstra drys flagesalt og friskkværnet peber inden bradepanden igen sættes ind i ovnen. Gerne under grillfunktionen indtil kyllingekødet blir sprødt og lækkert – men pas på det ikke brænder på.
  • Tag bradepanden ud af ovnen og lad retten hvile 5-10 minutter. Pynt med friske krydderurter og server med en dejlig grøn salat og evt et godt stykke brød til.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Vild med kylling…?

Hos os er vi ret vilde med kylling, så derfor vil du finde en lang række opskrifter, hvor netop kylling spiller en vigtig rolle.

Herunder deler jeg nogle links til enkelte af mine kyllingeopskrifter, som du måske vil have lyst til at afprøve:

Kylling med kartofler, spinat og soltørrede tomater

Pasta carbonara med kylling og bagte tomater

Kylling og kartofler i svampesauce

Kylling og pasta i rød pestosauce

Græsk kylling med risoni, feta og tomatsalsa

Hjemmelavede forårsruller med kylling og grønt

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments