Kyllingekødboller og grønt i spicy kokossauce

Sund aftensmad på bare 30 minutter.

Det behøver ikke være besværligt og koste en masse tid og penge, at lave et sundt og lækkert aftensmåltid, som hele familien kan samles om.

Der er tilmed puttet en massedejlige grøntsager og lækre krydderier ind i saucen, så den både er antiinflammatorisk og mætter godt og længe – og så smager den FANTASTISK!

Kyllingekødboller og grønt i spicy kokossauce

Vær den første til at vurdere!
Sundt, nemt og virkelig lækkert måltid til hele familien. Kokossaucen er fyldt med skønne grøntsager og lækre krydderier. Server med pasta eller kør en squash/zucchini igennem en spiralizer, hvis du vil undgå stivelse.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Til kødbollerne

  • 600 gram kyllingefars
  • 1 stort alm løg – fintrevet
  • 1 stk æg
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber

Til kokossaucen

  • Lidt olivenolie til at stege i
  • 2 stk alm løg – fintsnittede
  • 4 fed hvidløg – finthakkede
  • 2 store tsk karrypaste
  • 2 små søde kartofler (er skrællen fin vaskes de blot grundigt) skåret i tern (Du kan også bruge butternut skåret i små tern)
  • Ca. 3 cm frisk ingefær – fintrevet (Gerne mere, hvis i er vilde med ingefær)
  • 2 store tsk gurkemeje
  • 1 bundt forårsløg – fintsnittede (hold lidt af den grønne del tilbage som bruges til pynt)
  • 1 dåse kokosmælk (plus 1 dåse vand)
  • 2 tsk grøntsagsbouillon
  • 1 spsk peanutbutter
  • Ca ½ frisk rød chili – fintsnittet (ingen kerner og smag på den forinden, så du ikke får gjort retten alt for stærk)
  • 2-3 håndfulde frisk babyspinat (skyllet og dryppet af) – ca 200 gram
  • Smag til med Fishsauce, flagesalt og friskkværnet peber
  • Topping Lidt peanuts, chili, forårsløg

Tilbehør: Pasta, æggenudler, ris, bulgur, squash/zucchini kørt til spiraler i spiralizer

    Instruktioner

    • Rør farsen sammen (jeg bruger hænderne) og form kødboller, der steges på panden i lidt olie. Jo mindre kødboller jo kortere stegetid.
      De behøver ikke være helt færdigstegte, da de kommer ned i den varme sauce inden servering. Men sørg for at de får en fin stegeskorpe hele vejen rundt – så smager de bedst og hænger bedre sammen.
      Panden skal IKKE vaskes ren for stegerester. De gir nemlig dejlig smag til saucen.
    • TIP: udnyt tiden…..Imens kødbollerne steger sætter du en gryde vand over og koger dit tilbehør, så det er klar samtidig med at saucen er færdig.
    • Tilsæt evt lidt ekstra olie, hvis der er behov for det og steg først løgene til de er klare, hvorefter du tilsætter karrypaste, hvidløg, ingefær, gurkemeje, tern af sød kartoffel eller butternut samt forårsløgene og lader dem stege med 3-4 minutter.
    • Tilsæt kokosmælk og fyld dåsen op med vand, der tilsættes sammen med 2 tsk grøntsagsbouillon. Kog saucen godt igennem og prik med en kødnål eller gaffel for at tjekke, at butternut/sød kartoffel er møre.
    • Tilsæt peanutbutter og rør den ud i saucen og smag den til med fishsauce, flagesalt og friskkværnet peber.
    • Læg kødbollerne tilbage i saucen, så de kan blive varmet godt igennem
    • Tilsæt nu de grundigt skyllede og afdryppede spinatblade og lad dem falde sammen
    • TIP: Vil du have saucen lidt tyndere, tilsætter du blot lidt ekstra vand.
    • Pynt med fintsnittet rød chili (pas på det ikke bliver for stærkt), toppen af forårsløg og evt lidt peanuts
    • Rigtig god fornøjelse!
    Bedøm opskriften
    Vær den første til at vurdere!

    (En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

    Pin Del Udskriv
    Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

    De skjulte grøntsager….

    Jeg ved jo ikke, hvordan grøntsager modtages i din familie. Men jeg ved, at hos nogle, er det virkelig en kamp og så er det godt, at vi gerne må snyde lidt.

    Her er der både løg, hvidløg, ingefær, forårsløg, sød kartoffel (eller butternut hvis du foretrækker det), chili og masser af spinat.

    Derudover er der tilsat en god portion gurkemeje, der sammen med chili og ingefær er antiinflammatoriske. Det er godt for os, der har inflammationer i kroppen (eller gerne vil undgå det).

    Stivelse eller ej….

    Stivelse deler ofte vandene. Nogle spiser det glade og gerne og har ingen problemer med det. Andre (jeg selv bl.a.) må virkelig holde igen og skal helst helt undgå pasta, ris, lyst brød osv.

    Derfor er den viste skål heller ikke den, der står på min plads. Men manden og ungerne har ingen problemer med pasta – så de fik æggenudler i deres portion.

    Jeg foretrækker at køre en squash (zucchini) igennem en spiralizer, så den bliver til lange fine spiraler. De udgør pasta for mig og spiralerne skal ikke tilberedes, men blot tilsættes lige før servering.

    Vil du gerne have mere grønt, vil jeg anbefale at dampe nogle broccolibuketter, der kan serveres ved siden af. Det gir lige et ekstra skud grønt og ekstra mæthed.

    Vild med sund og nem aftensmad, så er de her opskrifter måske noget for dig…

    Rejer i kokossauce

    Kylling med ost og svampe

    Kødboller med squash spiraler

    Kylling i salviesauce

    Thai suppe med kål og kylling

    Stegt kylling i kokos-ingefærsauce

    Caribisk kyllingegryde

    Kylling med porre/bacon topping

    Del indholdet med nogen du holder af
    Maj Schjøth
    Maj Schjøth

    Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

    Abonner
    Giv besked om
    Opskriftsvurdering




    Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

    0 Kommentarer
    Inline Feedbacks
    View all comments