Agurkesalat – nem opskrift på hjemmelavet agurkesalat
Hjemmelavet agurkesalat
Så nemt og enkelt at der altid burde stå et glas hjemmelavet agurkesalat klar i køleskabet.
Vi spiser rigtig meget syltet – og helst hjemmesyltet agurkesalat. Det er min helt klare favorit og den er heldigvis både hurtig og nem at lave.
Prøv den f.eks. på mine gourmet hotdogs eller til den lækre helstegte kylling med rodfrugter.
Agurkesalat
Opskrift på nem og dejlig agurkesalat der passer perfekt til gourmet hotdogs eller helstegt kylling med blandede rodfrugter.
Antal 1 portion
Ingredienser
- 1 stk agurk skåret i papirstynde skiver
- 2 dl klar lagereddike
- 1/2 dl vand
- 1 dl rørsukker
- 10 hele peberkorn
- 1 tsk salt
Sådan gør du
- Skær agurkerne ud i papirstynde skiver og drys med salt. Vend dem rundt imellem hinanden og lad dem trække 10 minutter.Knug vandet/saften ud af agurkerne og læg dem ned i et rengjort sylteglas.
- Bring eddike, vand og sukker op til kogepunktet i en lille kasserolle.Når sukkeret er opløst hældes lagen straks henover agurkerne, så de dækkes helt.
- Lad dem køle af inden de spises og eventuelle rester opbevares på køl i et tætsluttende glas.