Avocado

Skøn, sund og helt uundværlig

Avocado er en af mine ynglingskilder til fedt, og man kommer ikke uden om, at denne lille frugt (ja, det er altså en frugt) er en kalorierig sag. Derfor undgår mange at spise avokado, når der står vægttab på ønskelisten.

Men det synes jeg er en fejl, for avocadoen indeholder ud over sundt fedt også en hel række andre gode egenskaber, som vi har gavn af – ikke mindst i en moden alder.

Men nuvel, fedtet. Ca 80% af avocadoens kalorier kommer fra fedt og heraf ca halvdelen fra enkeltumættet fedt, som er så godt for vores hjerter. Derudover skulle avocadoens fedtindhold kunne forbedre optaget af A-vitaminer.

Til gengæld indeholder avocadoen ikke meget kulhydrat, 9 gram kulhydrater, hvoraf hovedparten er kostfibre, som er med til at sikre et sundt mavetarm-system.

Derudover indeholder avocadoen vitamin E, B6, folinsyre og kalium, der beskytter vores blodtryk og hjerte og glutathion, der er et kraftigt antioxidant, der bl.a. beskytter os mod ældning.

Avocadoen har således en hel række gode egenskaber, der i min verden, langt opvejer dens kalorierigdom:

  • Beskytter vores hjerter
  • Styrker det gode kolesterol HDL og sænker det dårlige kolesterol LDL
  • Forebygger forhøjet blodtryk
  • Forebygger en række kræftsygdomme
  • Styrker muskelmassen
  • Virker antiinflammatorisk

Og så, ud over alle de gode egenskaber, synes jeg avocadoen smager FANTASTISK!

Er du igang med et vægttab eller har du lige som jeg behov for at holde styr på kalorieindtaget, må der desværre ikke bare spises løs af avocadoen – også selvom den så er nok så sund. Den er nemlig en virkelig kalorietung sag, så spis den, men spis den med måde.

Som du måske har opdaget forsøger jeg at snige avocadoen ind alle steder, jeg kan slippe afsted med det, men oplagte steder er i:

Tak fordi du læste med

.

Vi elsker cookies🍪De hjælper os med at huske, hvilke sider du har kigget på, så vi kan optimere din brugeroplevelse. Hvis du fortsætter accepterer du brugen af cookies.