Bagt blomkåls-salat | Salat No. 30

En vildt lækker salat med bagte blomkålsbuketter…

Altså den her salat, har jeg kredset om meget længe, for kunne det virkelig være så lækkert med bagt blomkål…? Og ja, det er helt rigtigt. Det er virkelig meget lækkert!

Lidt tidskrævende….

Det er klart, at i det øjeblik man skal til at stege og bage ingredienserne, tager det en smule længere tid, end det normalt tager at samle en vegetarisk salat. Men tro mig, den ekstra smagsoplevelse er det hele værd.

Du kan fint lave en ekstra stor portion, for den smager også dejligt dagen efter.

Opskriften finder du neden for – rigtig god fornøjelse!

Bagt blomkåls-salat

En virkelig lækker og mættende salat med bagte blomkålsbuketter og kikærter. Der er lavet en lækker vianigrette og salaten er toppet med dejlige friske blåbær.
Ret frokost, gæstemad, Grill-tilbehør, Hovedret, Salat
Keyword avocado, bagte blomkål, blåbær, blomkål, kikærter, salat, vianigrette
Antal 4
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

Det skal du bruge:

  • 1 stk blomkålshoved - klargjort i små buketter
  • Lidt olivenolie
  • 2 fed hvidløg - fintsnittet
  • 1 brik kikærter - drænet - skyllet og afdryppet
  • Krydderier: flagesalt, friskkværnet peber, røget paprika, chipotle chili krydderi
  • 2 stk acovado - skåret i mundrette stykker
  • 2 håndfulde friske krydderurter fx dild og bredbladet persille - grofthakket
  • 4 håndfulde salatmix - revet i mindre stykker
  • 2 stk forårsløg - fintsnittede
  • 1/2 stk agurk i skiver
  • 1 håndfuld blåbær
  • 1 håndfuld fetaost - smuldret

Det skal du bruge til vinaigretten:

  • 2-3 spsk olivenolie - gerne en mild en af slagsen
  • 1/2 stk lime - saften heraf
  • 2 tsk flydende honning
  • 1 tsk grov sennep
  • 1 tsk tahin
  • 1 tsk æblecidereddike
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber

Sådan gør du

Sådan gør du:

  • Tænd ovnen på 175 grader (varmluft)
  • Vend blomkålsbuketter og kikærter med krydderierne
  • Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ca 20 minutter eller indtil de er møre.
    Lad dem køle af inden de bruges.
  • Lav imens salaten og dressingen klar
  • Fordel salatmix og de friske krydderurter og forårsløg på et fad eller i en stor salatskål
  • Fordel avocadostykker og agurk i små grupper
  • Fordel nu de bagte blomkålsbuketter og kikærter også gerne i små grupper
  • Pynt med smuldret feta og friske blåbær
  • Put alle ingredienser til vinaigretten i et syltetøjsglas og sku låget godt fast. Ryst kraftigt og vinaigretten er klar til brug.
    Hæld den over lige før servering.
  • Rigtig god fornøjelse!