Bagte grøntsager – sprøde grøntsager med lækkert tilbehør

Bagte grøntsager….

Nemt og lækkert, hvor du kan bruge netop de grøntsager, du har i grøntsagsskuffen. De krydres godt og anrettes på et stort fad med friske krydderurter og en lækker dip som f.eks. guacamole eller tzatziki.

Giv lidt godt brød til og så har du har et sundt, nemt og lækkert vegetarisk måltid. Du kan også servere dem som tilbehør til f.eks. kylling eller som jeg, med indbagte sprøde torpedorejer.

Du kan lave dine bagte grøntsager i både ovn og airfryer. Jeg foretrækker at lave dem i min Airfryer. Det da går hurtigere og så bruger jeg bruger langt mindre olie, end jeg ellers ville.

Er du også vild med lækre grøntsager, så prøv nogle af mine andre opskrifter, hvor det grønne er i fokus. Prøv f.eks. mine lækre supper: tomatsuppen med bagte grøntsager, blomkålssuppen med bagte blomkål eller ærtesuppen, du kan servere året rundt. Den smager nemlig skønt både varm og kold.

Du kan også finde vegetariske opskrifter herinde på bloggen. Dem finder du under fanen VEGETARMAD. Og så kan du selvfølgelig altid lade dig inspirere af de mange opskrifter på SALATER med spændende toppings og dressings.

Vil du ha mere mad i dit feed…?

Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, og som ikke kræver flere timer i køkkenet…? Jamen, så er du havnet det helt rigtige sted!

Min passion er nemlig lige netop at lave dejlig mad til alle. Mad der er fyldt med farverige grøntsager, skønne krydderier og som ikke kræver en hel dag i køkkenet.

Du kan følge mig på både Instagram, Pinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion og på den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye, der kommer herind på selve bloggen.

Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, så er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.

Opskriften på de bagte grøntsager kommer lige her nedenfor.

Rigtig god fornøjelse!

Bagte grøntsager med tzatziki

Sundt, nemt og lækkert både som selvstændigt vegetarisk måltid eller som tilbehør til dine kødretter.
Ret Aftensmad, Grill-tilbehør, Tilbehør, vegetarmad
Keyword bagte grøntsager, grøntsager
Antal 2 personer
Forfatter Maj Schjøth

Equipment

  • Du kan bruge både ovn og airfryer

Ingredienser

  • 150 gram Broccoli skåret i buketter
  • 150 gram Rød snackpeber skåret i mindre stykker
  • 275 gram Gulerødder rengjorte og skåret i mundrette stykker
  • 300 gram Kartofler el. søde kartofler skåret i mindre stykker eller både
  • Lidt Spidskommen, sød paprika, flagesalt og friskkværnet peber
  • Lidt Olivenolie til at vende grøntsagerne i Vil du gerne spare på fedtstofferne, kan du med fordel bruge en airfryer

Drys:

  • Lidt Hvide sesamfrø
  • Lidt Bredbladet persille
  • 1 portion Guacamole eller tzatziki (link til begge opskrifter nedenfor)

Sådan gør du

  • Start ovnen op på 225 grader alm ovn eller forvarm din airfryer på grøntsagsprogrammet (det for rodfrugter)
  • Klargør alle rodfrugter og del dem op, så rodfrugterne der har længere tilberedningstid adskilles fra de blødere f.eks. broccoli, snackpeber.
  • Vend dem i olivenolie og krydderier og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem 20-25 minutter.
    Når halvdelen af tilberedningstiden er gået tilsætter du broccolibuketter og snackpeber.
  • Bag det hele til grøntsagerne er gyldne og sprøde.
  • Fordel de færdige grøntsager på et stort fad og drys med hvide sesamfrø, frisk bredbladet persille og læg en stor spsk guacamole eller tzatziki midt på.
  • Server med ekstra dip, lækkert brød fx flûtes eller fladbrød.
    De bagte grøntsager fungerer også fint som tilbehør til både kylling og f.eks. indbagte rejer.
  • Rigtig god fornøjelse!

Vi elsker cookies🍪De hjælper os med at huske, hvilke sider du har kigget på, så vi kan optimere din brugeroplevelse. Hvis du fortsætter accepterer du brugen af cookies.