Bliv ven med dit målebånd

Din ven i nøden, når vægten står stille…

Som de fleste andre, der står midt i et vægttabsforløb, har jeg også meget fokus på at vægten skal flytte sig (nedad self) og jeg står hver fredag, der er min ugentlige vejedag, med bankende hjerte og krydsede fingre.

I en periode gik det rigtig fint og vægten gik uge for uge stødt og roligt nedad – og jeg var vildt glad og top motiveret. Pludselig blev det legende let at spise sundt og komme afsted til træning og jeg var overbevist om, at jeg ALDRIG ville falde tilbage i mit gamle spisemønster, for jeg havde det markant bedre med færre ledsmerter, mere energi og så den store bonus, at vægten var på vej til en normal BMI.

Men så ramte vi december og alle fristelserne stod i kø og til sidst kunne jeg ikke modstå længere. Det startede i det små med en lille hapser, et lille stykke chokolade, lidt brød til en julefrokost – og i løbet af ingen tid, var jeg tilbage i mit gamle spisemønster med små-snacken om eftermiddagen og alt for store portioner til aftensmad – og det kostede BIG time på vægten.

Uge efter uge gik vægten nu stødt opad og for hver vejning faldt motivationen og modstandskraften.

For mig blir det rigtig svært, når jeg ikke har synlige resultater. At vide, at jeg ved at spise sundt, får en sundere krop fri for diverse skræmmende livsstilssygdomme gir en rigtig god samvittighed, men er desværre bare ikke nok til at holde mig fra at falde i sukker- og brødfælden (mine to værste faldgruber). Jeg har brug for med jævne mellemrum at få synlig bekræftelse på, at ja det her virker. Og indtil nu, var min bekræftelse ene og alene hæftet op på den ugentlige vejning. Så med en vægt, der bare gik op og op faldt jeg i igen og igen og så var jeg ellers hurtigt tilbage på startvægten. Virkelig træls, for det handler for mit vedkommende kun om ialt 10 kilo, hvoraf de 4 røg på i december og første del af januar. Ja, suk det går hurtigt den forkerte vej, når man bare smider tøjlerne og kaster indenbords…..

Denne gang har jeg foruden vægten allieret mig med målebåndet, for jeg ved godt, at vægten før eller siden vil udfordre mig igen og denne gang vil jeg ikke ødelægge det hele for mig selv.

Alle, der har prøvet at være i et vægttabsforløb uanset, hvilken metode man anvender ved, at vægten før eller siden står stille. Måske går den endda en smule op og det kan der være rigtig mange grunde til – den kvindelige cyklus f.eks. eller man begynder at træne. Men de fleste oplever en stagnation i vægttabet, når de sidste kilo lige skal af. Og det er virkelig frustrerende også selvom man godt ved, at det vil ske.

Jeg ved, at når det sker, så bliver min motivation virkelig sat på prøve og falder det sammen med helligdage som nu julen, så kan det meget let gå galt (hvilket det jo også gjorde). Og det er bare SÅ ærgerligt!

Derfor er målebåndet fundet frem og det er det, fordi hvis du udelukkende bruger badevægten til at holde styr på dit vægttab, kan den kun fortælle dig at du har tabt dig en lille smule, hvor centimetermålinger vil fortælle dig, hvor meget mindre du i virkeligheden er blevet – og hvor på kroppen du har tabt dig. Derudover vil du opleve, at selvom vægten i en periode stagnerer, så vil målebåndet vise dig, at du faktisk blir mindre – og det er rigtig godt for motivationen!

Når du måler dig, er det meget vigtigt, at du måler præcis det samme sted hver eneste gang du bruger målebåndet ellers kan du ikke sammenligne målingerne.

Hver fredag har jeg veje og måledag og jeg fører mine tal ind i et skema. Du kan frit downloade og printe et Sense måleskema på sensekost.dk. Skemaet fortæller dig også, hvor du bedst kan placere målebåndet og hjælpe dig med at lave målingen samme sted hver gang.

Med kærlig hilsen