Bowl med sprøde kikærter og hummus | Salat No. 2

Buddhabowl med sprøde spicy kikærter og ristede grøntsager

En lækker og mættende buddhabowl fyldt med edamamebønner, der sammen med sprøde, spicy kikærter udgør proteinkilderne. Der er ristet broccolibuketter blandet med rester af sorte ris, halverede minitomater i forskellige farver og i midten en gavmild skefuld hummus. Drys er her sort sesam.

Edamamebønnerne skal blot fra frost overhældes med kogende vand, så er de klar.

De sorte ris kan erstattes af quinoa eller andet fuldkornsprodukt.

Alternativ til hummus kunne være guacamole (mos en halv avocado med lidt græsk yoghurt, salt friskkværnet peber og lidt citron- eller limesaft og bland det hele) hvor du fra avocadoen får gode fedtstoffer og vitaminer eller en skefuld græsk yoghurt rørt med lidt citronsaft, hvidløg, salt og friskkværnet peber.

Opskriften på de sprøde og spicy kikærter finder du her: https://www.majspassion.dk/sproede-kikaerter/

Velbekomme!