Bulgursalat med avocado og halloumi

I dag skal der en dejlig nem salat på bordet – en fyldig og mættende bulgursalat med avocado, sprøde salatblade, små cherrytomater og lynstegt halloumi.

Salaten kan du bruge både som tilbehør til aftensmaden eller som en mættende måltidssalat evt. sammen med lidt lækkert madbrød som f.eks. mine rustikke italienske brød og evt tilføje falafler eller lidt kylling.

Sund bulgursalat med avocado og stegt halloumi

Bulgursalat

Vær den første til at vurdere!
Opskrift på nem og hurtig bulgursalat med avocado og halloumi.
Nyd den som tilbehør til aftensmaden eller som måltidssalat sammen med lidt lækkert brød.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 1.5 dl bulgur
  • 3 dl vand
  • 1 stk grøntsagsbouillonterning
  • 1 pakke halloumi (Kan erstattes af feta, der ikke skal steges men blot smuldres over salaten.)
  • Lidt Olivenolie til at stege i
  • 2 store håndfulde salatblade – gerne et mix af forskellige farver og sorter
  • 2 håndfulde cherrytomater skåret i halve
  • 1 stk moden avocado

Dressing:

  • ½ dl god olivenolie eller citronolie
  • 2 spsk æblecidereddike eller citronsaft
  • 1 fed hvidløg – knust
  • Lidt frisk oregano (alternativt 1/2 tsk tørret oregano)
  • Lidt salt og friskkværnet peber

Topping:

  • Lidt pinjekerner
  • Lidt friske ærteskud eller persille som drys

Instruktioner

  • Start med at skylle bulguren i rigeligt koldt vand og kog den efter anvisning på pakningen plus en grøntsagsbouillon terning.
  • Hæld alle ingredienserne til dressingen i et glas og ryst det grundigt sammen.
  • Skær halloumi i tykke skiver og rist dem ved middel varme i lidt olivenolie.
  • Hæld den kogte bulgur ud på et fad og vend den med halvdelen af dressingen, så den kan optage smag fra dressingen.
  • Top med salatmix, avocado, den stegte halloumi, halverede cherrytomater og hæld den sidste rest af dressingen henover.
  • Slut af med et drys pinjekerner og friske ærteskud eller fintsnittet persille
  • Nyd den som tilbehør til aftensmaden eller som lækker måltidssalat evt sammen med lidt godt brød.
    Lav gerne en ekstra portion, som smager dejligt som frokost dagen efter.
  • Rigtig god fornøjelse!
    Bulgursalat med avocado og halloumi
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Tip til opskriften

Jeg har valgt at holde bulgursalaten vegetarisk og kun tilsat protein i form af lynstegt halloumi. Du kan naturligvis udskifte halloumi med feta, hvis du foretrækker det. 

Tip: Lav gerne en ekstra portion og brug den til frokost/madpakke dagen efter.

Som variation kan du udskifte bulgur med quinoa eller couscous og så smager det dejligt med små agurketern, fintsnittet bredbladet persille og rødløg.

Bulgursalat med avocado og halloumi

Dressing til bulgursalat

Til salat med bulgur, foretrækker jeg en enkel dressing som blot er en rigtig god olivenolie eller en citronolie, der dryppes ud over den færdige salat. Men jeg ved godt, at mange gerne vil ha en dressing med lidt mere smag. Her vil jeg foreslå en græsk-inspireret dressing med olivenolie, æblecidereddike eller lidt citronsaft, frisk oregano og lidt knust hvidløg, salt og friskkværnet peber.

Prøv også en af bloggens favoritdressings: Dressing med honning og friske krydderurter.

Vil du ha mere mad i dit feed…?

Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, så er du havnet det helt rigtige sted!

Du kan følge mig på både InstagramPinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.

Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.

Rigtig god fornøjelse!

Bulgursalat med avocado og halloumi
Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments