Butterhack med sprød bacon

Lækker butterhack med sprød bacon, løg og friske krydderurter….

Butter-hvad for noget….? Ja beklager meget det amerikanske ord, men mig bekendt, er der ikke noget dansk udtryk, der virker dækkende – endnu. Men det kommer måske…..Butterhack er vel nærmest en viderudvikling af den gammelkendte kryddersmør, men som nu har fået en en lækker opgradering.

Butterhack med sprød bacon

Vær den første til at vurdere!
Lækkert butterhack med sprøde baconstykker, løg og friske krydderurter.
Smager skønt på alt lige fra grill, kylling, bøffer og stegte grøntsager og brød
Antal: 1 rulle

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 250 gram blødt smør
  • 200 gram bacontern eller seranoskinke
  • 150 gram løg – i tynde ringe
  • 6 fed hvidløg – fintsnittede
  • 1 håndfuld bredbladet persille – fintsnittet
  • Evt pynt med blomster fra friske krydderurter

Instruktioner

  • Steg bacon sprød og gylden.
    Læg den over på fedtsugende papir, så den bevarer son sprødhed.
    Skyl IKKE panden af!
  • Sauter først løgene, så de bliver bløde, men ikke brune og tilføj dernæst de fintsnittede hvidløg.
    Er du ikke vil med alt for kraftig hvidløgssmag, så nøjes med det halve antal hvidløgsfed.
    Læg blandingen over på lidt fedtsugende papir og lad den køle helt af.
  • Blend den stuetempererede smør, den sprøde bacon og den nu afkølede løgblanding til den får den konsistens du ønsker. Jeg kan f.eks. godt lide, at der stadig er sprød bacon i smørhacket.
  • Stil det på køl, så er det lettere at rulle.
  • Når smørret er afkølet, kan du rulle det til en pølse i enten husholdningsfilm, madpakkepapir eller bagepapir.
  • Jeg synes det er lettest, at rulle smørret, når det er ret koldt og så drysser jeg den fintsnittede persille med rundt i en og samme arbejdsgang.
  • Pak dit smørhack ind i det papir eller husholdningsfilm, du har rullet den i og opbevar det på køl eller put det i fryseren.
    Holdbarheden afhænger naturligvis af, hvilke ingredienser du har valgt at krydre dit smørhack med.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Butterhacks har fundet vej til både det søde køkken, hvor f.eks. kager pyntes med spændende butterhacks og som her, hvor et lækkert stykke kød, får et ekstra pift i form af et butterhack.

Nogle tænker måske: “Jamen er det da ikke bare hvidløgssmør”…? Og jo, det er meget derhen ad. Der er blot tilsat mere konsistens og så serverer man butterhacks i ruller, der gerne må pyntes lidt.

Det viste butterhack er lavet i forbindelse med en reklame jeg lavede for et smørprodukt. Du har måske set det, hvis du følger mig inde på Instagram.

Jeg har efterfølgende lavet det samme butterhack igen, simpelthen fordi det smager vidunderligt på alt lige fra alt grill, kylling, hakkebøffer, ristede champignoner, ristet spidskål og blomkålsris – og brød.

Det er nemt…

Det er virkelig meget enkelt at lave sit helt eget butterhack og har du en foodprocessor eller blender, går det som en leg. Eneste forudsætning er, at du bruger blødt smør. Ikke smeltet smør, men smør der har stuetemperatur.

Dernæst kan du lave dit eget butterhack på få minutter ved at tilføje friske eller tørrede krydderurter, hvidløg, løg, tørrede eller kandiserede frugter/bær osv osv.

Lad blandingen stå på køl inden du ruller den i f.eks. friske krydderurter eller frysetørrede bær, hvis du laver butterhacks til kager. Pak den godt ind og put den i fryseren eller stil den i køleskabet, hvor holdbarheden naturligvis afhænger af, hvad du har puttet i dit smørhack.

Prøv dopskriften på de her lækre grillede tournedos med bacon-butterhack – det er virkelig lækkert!

Rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments