Caribisk kyllingegryde med champignoner og kartofler

nem kyllingegryde

Vi spiser efterhånden ikke meget kød fra firbenede dyr, men har gradvist udskiftet det med kylling.

Her har jeg lavet en lille 2 personers caribisk inspireret skillet eller gryderet med svampe og små kartofler, som vi spiste med en dejlig salat med grønkål og blomme.

Caribisk kyllingegryde

Vær den første til at vurdere!
Saftig kylling, små kartofler og svampe i en vildt lækker kokossauce.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 600 gram kyllingebryst i mundrette stykker
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 tsk smør
  • 350 gram svampe – skåret i kvarte
  • 2 stk bananskalotte eller gule løg – fintsnittet
  • 2-4 fed hvidløg – fintsnittet
  • 2 tsk Spicy Caribbean Chicken Rub fra @EpicSpice (Alternativt: Chipotle chili, tørret timian, basilikum, stødt muskatnød, stødt kanel, stødt allerhånde)
  • 1 glas rød pesto (190 gram)
  • 500 gram kartofler (gerne små aspargeskartofler skåret i halve)
  • 1 dåse kokosmælk (TIP: Vil du have mere sauce, kan du blot tilføje en smule kyllingebouillon sammen med kokosmælken.)
  • 1 håndfuld bredbladet persille – fintsnittet
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber

Instruktioner

  • Varm smørret op i en pande med høje kanter og steg svampene gyldne. Giv dem et drys salt og læg dem over på en tallerken til senere.
  • Tilføj olivenolie til panden og steg kyllingestykkerne indtil de får en gylden stegeskorpe og tilføj de halverede aspargeskartofler, løg og hvidløg. Steg det under omrøring indtil løgene er klare.
    Det er vigtigt at kartoflerne ikke er alt for store, da de så har svært ved at blive møre uden at kyllingekødet bliver stegt for længe.
  • Tilføj herefter krydderiblandingen og rød pesto, vend det rundt og lad det sautere et par minutter, hvorefter kokosmælken tilsættes.
  • Vend det hele grundigt sammen, dæk med låg eller staniol og lad det småsimre indtil indtil kylling og kartofler er møre.
  • Smag til og juster med ekstra krydderier, flagesalt og friskkværnet peber.
  • Fordel de smørstegte svampe henover retten og giv den et gavmildt drys fintsnittet bredbladet persille inden servering.
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!
Caribisk kyllingegryde med champignoner og kartofler

Gør det nemt i hverdagen….

I en travl hverdag, gælder det ofte om at tænke i smarte løsninger, der gir familien sund og lækker mad på bordet.

Mange sværger til madplaner, og hvis det fungerer for dig og din familie er det jo dejligt – og meget nemt. Desværre har vi aldrig været gode til at lave de her madplaner. Eller jo, madplanerne blev lavet, men vi var ikke gode til at holde dem. Og så virker de jo ikke……

Jeg har i stedet fundet glæde ved meal prepping både i forhold til aftensmaden og tilbehøret. Det fungerer rigtig fint, for det betyder blot, at jeg af aftensmaden laver dobbelte portioner, hvor resterne fryses ned. Så er de lige tage op på dage, hvor det hele skal være ekstra nemt.

Meal prep af tilbehøret foregår ved, at jeg klargør grøntsagerne og koger også en portion røde eller sorte ris, bulgur, quinoa eller lignende, som opbevares i lufttætte beholder på køl.

Topping er altid vigtig i salaterne og også her laver jeg med jævne mellemrum lidt forskelligt knas, der både kan bruges som topping på salater, smoothie bowls og snacks.

Caribisk kyllingegryde med champignoner og kartofler

Måske du har lyst til at prøve de her opskrifter…

Kylling med porre/bacon topping

Tandoori kylling

Indisk curry med kylling og kokos

Kylling i gurkemeje-sauce

Wok med kylling i spicy kokossauce

Caribisk Kyllingegryde fra Majspassion
Caribisk kyllingegryde med champignoner og kartofler
Caribisk kyllingegryde
Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments