Chiligryde, chili med kylling og quinoa

Som du nok har opdaget, er vi ret glade for kylling her hos os. Fisk og kylling er vores primære proteinkilder skarpt forfulgt at planteproteinerne.

I denne lækre chiligryde har jeg brugt det jeg kalder snyde pulled chicken. Ja, snyde fordi kyllingebrysterne ikke har stået ved lav temperatur 3 timer i ovnen. I stedet er de kogt i 25 minutter, hvorefter jeg som vanligt har trukket kødet i strimler med en gaffel.

Chiligryde, chili med kylling og quinoa

Vær den første til at vurdere!
Nem og hurtig chiligryde med pulled chicken lavet på blot 30 minutter.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Det skal du bruge til at lave snyde pulled chicken

  • 600 gram kyllingebryster (3-4 stk)
  • Ca. ½ ltr vand
  • 1 stk bouillonterning

Det skal du bruge til saucen:

  • 2 spsk olivenolie til stegning
  • 2 stk alm løg – fintsnittet
  • 4 fed hvidløg eller 1 solohvidløg – fintsnittet
  • 1 stk stor rød peberfrugt – snittet i strimler
  • ½ stk rød chili
  • 100 gram karrypaste
  • 2 tsk sød paprika
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 2 dåser hakkede, flåede tomater
  • 1 stk bouillonterning
  • Evt 1 spsk rørsukker

Topping:

  • 1 stk avocado skåret i skiver
  • 1 håndfuld friskrevet rød cheddar
  • 1 stk gul peberfrugt skåret i tern
  • ½ stk rød chili skåret i tynde skiver
  • 1 stk rødløg skåret i fine både
  • Lidt creme fraiche 38%
  • Lidt bredbladet persille
  • Evt. 1 minidåse quinoa, kikærter eller sorte bønner (færdigkogt)

Instruktioner

  • Start med at sætte kyllingen over.
    Læg kyllingerne ned i en gryde og fyld vand på, så det netop dækker og læg en bouillonterning derned.
    Bring vandet i kog, sænk temperaturen, så det blot småkoger, sæt låg på og lad det simre i 25-30 minutter.
  • Imens laver du resten klar.
  • Varm olien op i en pande, der kan komme i ovnen og steg løg, hvidløg, chili og de røde peberfrugter indtil løgene er blanke.
  • Tilsæt krydderierne og lad dem stege med et minuts tid til de begynder at dufte dejligt.
  • Tilsæt nu de hakkede, flåede tomater og 1 bouillonterning. Rør rundt og lad det simre nogle minutter.
  • Smag til med salt og friskkværnet peber og tilføj om nødvendigt ekstra krydderier.
    TIP: Tomater fra dåse har meget forskellig kvalitet. Mangler de smag, er tomaternes bedste ven rørsukker. Der skal kun ganske lidt rørsukker til for at smagen bliver rundere og dybere.
  • Lad det småsimre imens du river de færdige kyllingebryster i trævler med to gafler.
  • Tilsæt kyllingekødet og rør rundt, så kylling og sauce fordeles.
  • Toppings stilles med ind på bordet i små skåle, så hver enkelt selv kan sammensætte sin mad.
    Tip: Er du ekstra sulten, så tilføj gerne en dåse færdigkogte quinoa, kikærter eller sorte bønner.
  • Rigtig god fornøjelse – og laver du min opskrift, så husk #MAJSPASSION, hvis du deler din mad på de sociale medier.
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

På den måde, kan man fint lave mad med pulled chicken – også på en travl hverdag. Du kan nemlig tilberede resten af måltidet imens kyllingerne koger – så er der super lækker aftensmad på næsten 30 minutter…..

Flere lækre opskrifter….

Er du vild med lette kyllingeretter, så er de her opskrifter måske lige noget for dig.

Kyllinge kødboller i spicy kokossauce

Kylling med ost og svampe

Kylling i hokkaido sauce

Pasta med kyllingekødboller

Kylling i salviesauce

Stegt kylling i kokos-ingefærsauce

…..og mange flere, hvis du kigger ind under fanen med opskrifter med kylling.

Opskriften på chiligryde med kylling og quinoa, kommer her nedenfor.

Rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments