Cookies / Amerikanske chokolate chip cookies

Skønne sprøde cookies……så er det hyggetid!

Cookies skal efter min mening være sprøde i kanten og sejt bløde i midten – og så skal der ikke spares på hverken smør eller chokolade.

Cookies – amerikanske chokolate chip cookies

Vær den første til at vurdere!
Lige som de skal være – sprøde i kanten og dejligt seje og bløde inden i – syndigt lækkert!
Antal: 20 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Det skal du bruge til ca 20 stk. alt efter størrelse

  • 300 gram blødt smør
  • 200 gram brun farin
  • 200 gram rå rørsukker eller muscovadosukker
  • 3 stk æg str M
  • 1 stk. vanillestang -kornene heraf
  • 80 gram cacao af god kvalitet
  • 300 gram hvedemel
  • 1.5 tsk bagepulver
  • ½ tsk flagesalt
  • 200 gram mørk chokolade af god kvalitet – grofthakket
  • 150 gram hvid chokolade af god kvalitet – grofthakket

Instruktioner

Sådan gør du:

  • Tænd ovnen på 180 grader (varmluft).
  • Pisk smør og sukker godt sammen.
    Tilsæt æggene og pisk dem godt ind i massen.
  • Bland mel, cacao, bagepulver, lidt flagesalt og vanillekorn i en anden skål og tilsæt det dejen lidt efter lidt
  • Vend chokoladestykkerne i dejen – jeg rører altid på maskine fordi mine arme ikke er så glade for den tunge dej.
  • Sæt dejklatter af på bageplade beklædt med bagepapir – jeg bruger en stor skefuld pr cookie.
    Du kan sagtens lave dem mindre men så skal du huske at nedsætte bagetiden.
  • Bag dem ca 10 minutter og tag dem ud af ovnen.
    Cookies er meget bløde lige når de kommer ud af ovnen, men de bliver sprøde, når de afkøles.
  • Jeg trækker dem MED bagepapir over på en rist til afkøling, da de er meget sarte imens de er varme.
  • Så for at undgå at de brækker i stykker, lader jeg dem blive på bagepapiret indtil de er helt kolde.
  • De må til gengæld heller ikke afkøle på bagepladen, da de så bliver fugtige i bunden og mister deres sprødhed.
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Brownie-agtige….

Jeg laver dem gerne så de bliver lidt brownie-agtige i midten og det kræver, at man holder ret godt øje med dem under bagningen, hvor de hellere må for en smule for lidt end for meget.

Mange bager der cookies med almindeligt sukker, men her vælger jeg en blanding af rå rørsukker og brun farin der giver kagerne en dybere smag og en mere sprød kant. Ind imellem erstatter jeg den rå rørsukker med muscovadosukker, der giver en endnu bedre smag.

Dejen er fryseegnet:

Dejen egner sig fint til nedfrysning og det kan derfor fint lade sig gøre at lave en dobbelt portion cookies-dej, som du kan fryse ned i ruller. Du pakker rullerne ind i smørrebrødspapir og lægger dem derefter ind i en frysepose. Når du vil bage en portion cookies, tager du en stang ud af fryseren og lader den ligge et kvarters tid på køkkenbordet, hvorefter du kan skære den i skiver, som du bager som beskrevet neden for. Så er der altid friskbagte cookies, når lækkersulten melder sig.

Cookies smager skønt som de er og især som helt nybagte, men du kan også bruge dem i en dessert, hvor du serverer en god scoop vanilleis til.

Rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments