Coq au vin | fransk gryderet med kylling
Coq au vin – hane med vin oversat til dansk….
En klassisk fransk gryderet, der her er lavet ganske nemt og enkelt med kyllingebryst. Og det bliver retten bestemt ikke ringere af!
Vild med gryderetter og one-pots
Følger du med herinde, vil du vide at jeg er vild med gryderetter og one-pots.
Foruden at spare på opvasken synes jeg gryderetter fungerer perfekt, når der skal mad på bordet i en travl hverdag – og så smager de bare fantastisk!
Har du familiemedlemmer, der ikke er vilde med grøntsager, er gryderetter ofte en rigtig god anledning til at snige en masse grøntsager ind uden at det virker voldsomt.
Valg af tilbehør
Mulighederne er mange og spiser du stivelse, ville det være oplagt med små kogte kartofler, kartoffel/rodfrugtmos eller ris som tilbehør. Du kan også prøve min super lækre bygotto med svampe og nødder.

Vil du gerne holde igen med stivelsen, kan du servere blomkålsris f.eks. min rigtig lækre blomkålsris med et twist eller bagte zucchini med parmesan.
Du kan også vælge at lave en lækker stripetti-mos, et virkelig godt alternativ til den traditionelle kartoffelmos.
Kylling….
I en klassisk coq au vin bruges en hanekylling, deraf også navnet. I mangel af en hanekylling – dem havde min slagter ikke lige i køledisken – brugte jeg helt almindelige kyllingebryster (1 per person) og du kan også sagtens vælge kyllingelår eller overlår hvis du foretrækker det.
Vælger du at bruge kylling med skind vil jeg anbefale dig at stege skindet sprødt og gyldent. Det smager altså bare bedre og ser også mere lækkert og indbydende ud, når du serverer retten.
Husk altid at købe kylling af god dansk kvalitet og endelig lad kylling tilsat lage blive liggende i køledisken. Din kylling skal nok blive saftig og lækker uden at du behøver betale for at producenten har pumpet den med saltlage.
Rigtig god fornøjelse!
Coq au vin
Equipment
- Dyb pande der kan komme i ovnen. Alternativt må du hælde retten over i et ildfast fad eller færdiggøre retten på komfuret.
Ingredienser
Det skal du bruge:
- 4 stk kyllingebryster
- 1-2 stk bananskalotteløg - fintsnittede
- 4 fed hvidløg - fintsnittede
- 2 stk. gulerødder - skrællede og skåret i grove tern
- Lidt olivenolie til stegning
- 1 pakke bacon af god kvalitet
- 4-5 dl rødvin (alternativt halvt rødvin og halvt bouillon)
- Evt. 1 sjat cognac (kan udelades)
- 2 tsk Grøntsagsbouillon (Herbamare) eller lidt gastrik Inde på bloggen kan du finde min opskrift på hjemmelavet gastrik
- 1 bakke champignoner - rengjorte og skåret i halve eller kvarte alt efter størrelse
- krydderier frisk timian - et par kviste og fintsnittet persille som drys ved servering, salt og friskkværnet peber
- Evt. Lidt smør rørt med hvedemel som jævning Jeg jævner ikke, men lader i stedet retten koge lidt ind.
- Evt. 1 pose frosne perleløg (som topping)
- Lidt sukker (til karamellisering af perleløgene)
Sådan gør du
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 175 grader
- Start med at riste baconskiverne sprøde og gyldne i en dyb pande, der tåler ovnTag dem over på fedtsugende papir. Du skal endelig ikke vaske panden af, den resterne af stegefedtet og stegerester giver smag til resten af retten.
- Rist nu svampene i resterne af baconfedtet. Tag dem over på en tallerken.
- Tilføj lidt ekstra olie til panden og steg kyllingebrysterne, så de får en fin stegeskorpe på alle sider.Krydr med salt og friskkværnet peber.Steg dem 5 minutter på begge sider. De behøver ikke være helt gennemstegte, da de får den sidste tilberedning i saucen.Læg dem over på en tallerken.
- Sauter løg, hvidløg og gulerødder nogle minutter, hvorefter du tilsætter vin, gastrik/bouillon, krydderier og evt. cognac. Bland det hele godt sammen og bring i kog.
- Læg kyllingebrysterne tilbage i panden, dæk den til og sæt den ind i den varme ovn 20-30 minutter eller indtil kyllingebrysterne er gennemstegte.Er du i tvivl, så lav et snit i den tykkeste - den skal være helt hvid inden i.
- Tag panden ud af ovnen og hvis du ønsker at jævne saucen kan du røre lidt smør sammen med hvedemel til en smørbolle og røre/piske den ud i den varme sauce. Lad saucen koge godt igennem indtil den tykner.Vil du gerne undgå hvedemel, kan du nøjes med at koge saucen lidt ind på komfuret (det gør jeg).
- Imens kan du lave de karamelliserede perleløg (kan udelades, men de smager pragtfuldt)Smelt lidt smør på en lille pande og steg perleløgene. Drys en smule sukker over og vend dem rundt, så sukkeret fordeles. Steg indtil sukkeret karamelliserer.
- Ved servering:Drys med fintsnittet persille, fordel baconskiver og de stegte svampe henover kyllingestykkerne og pynt med de karamelliserede perleløg.
- Server med små kogte kartofler, fritter, ris, blomkålsris, bygotto, kartoffelmos, stripettimos eller et godt brød. Find spændende opskrifter inde på bloggen.
- Rigtig god fornøjelse!