Cremet Gnocchi med spinat og soltørrede tomater

Lækker italiensk ret: Cremet Gnocchi med spinat og soltørrede tomater!

En både nem og dejlig opskrift med de delikate gnocchi, frisk spinat, soltørrede tomater – alt samlet i en cremet flødesauce med burrata. Som smagsgiver, har jeg tilsat nogle skiver chorizopølse, men den kan du sagtens udelade og holde retten vegetarisk. Det tror jeg faktisk jeg vil gøre fremover, når jeg laver den. 

Cremet Gnocchi med spinat og soltørrede tomater

Vær den første til at vurdere!
Skøn italiensk-inspireret ret med de fløjlsbløde gnocchi, frisk spinat og soltørrede tomater, der mødes i en cremet flødesauce med burrata og friske krydderurter.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 500 gram gnocchi (svarer til 1 pakke) (De skal IKKE forkoges, men tilberedes direkte i saucen.)
  • Evt. ½ stk chorizopølse skåret i tynde skiver eller tern (Kan udelades hvis du ønsker en vegetarisk ret)
  • 2 stk bananskalotteløg – fintsnittede (Alternativ: 1 stort gult løg)
  • 2 fed hvidløg – knuste og fintsnittede
  • ½ dl soltørrede tomater – snittet i strimler
  • 2 store håndfulde frisk spinat
  • 1.5 dl grøntsagsbouillon
  • 2.5 dl fløde (Du kan bruge piskefløde eller madlavningsfløde)
  • 1 kugle burrata (Kan erstattes med mascarpone)
  • Lidt olivenolie til at stege i
  • Lidt Bredbladet persille eller basilikum – fintsnittet som drys
  • Lidt friskrevet parmesan som drys
  • Lidt salt og friskkværnet peber til at smage til med

Instruktioner

  • I en pande med høje kanter eller gryde varmes olivenolien op og løg og hvidløg steges klare. Pas på at hvidløgene ikke brænder på! Herefter tilføjer du de soltørrede tomater og lader dem stege med et øjeblik.
  • Hvis du ønsker at tilføje Chorizopølse tilsætter du den nu og lader den stege med et par minutter, til den tager lidt farve.
  • Tilføj gnocchi – den skal IKKE forkoges, da den tilberedes direkte i retten. Vend den godt rundt og lad den simre med et par minutter.
  • Nu lægger du spinaten ned i gryden og lader den falde sammen inden du tilføjer lidt bouillon. Lad det simre indtil væden er næsten væk.
  • Nu tilføjer du fløden. Du kan bruge både piskefløde og madlavningsfløde alt efter præference og nu lader du retten simre indtil saucen begynder at tykne.
  • Så brækker du burrata'en i stykker og lægger den ned i saucen, hvor den skal simre med et par minutter indtil saucen er lækker cremet.
  • Smag til med lidt salt, friskkværnet peber og riv lidt parmesan henover.
  • Lige før servering drysser du lidt fintsnittet bredbladet persille eller basilikum henover – og så er det eller bare at nyde!
  • Jeg serverer Gnocci med lidt groft brød fx mine rustikke italienske madbrød og en hel enkel tomatsalat ved siden af.
  • Rigtig god fornøjelse!
    Cremet italiensk opskrift på Gnocchi med spinat og soltørrede tomater

Videoopskrift

YouTube video
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Hvad er Gnocchi

Gnocchi betragtes ofte som en form for pasta, selvom det teknisk set ikke er lavet af durumhvedegryn som mange andre pastavarianter. Gnocchi er en italiensk ret, og det er små, bløde klumper lavet af kartofler, mel og æg. De har en mere fyldig og blød konsistens end traditionel pasta. Gnocchi serveres ofte med forskellige saucer, og de kan være et lækkert alternativ til almindelig pasta i mange retter.

Du kan naturligvis lave Gnocchi selv, men de fåes også færdiglavet i almindelige supermarkeder, hvor de faktisk har en fin kvalitet. Jeg bruger i opskriften en færdiglavet Gnocchi købt i mit lokale supermarked.

Buon appetito!

Prøv også: Tortellini med spinat og soltørrede tomater i flødesauce – vegetarisk

Cremet italiensk opskrift på Gnocchi med spinat og soltørrede tomater
Gnocchi med spinat og tomater i cremet flødesauce

Vild med Middelhavskøkkenet og det italienske i særdeleshed

Jeg er, som du sikkert har fundet ud af, mere end almindeligt glad for Middelhavskøkkenet og det italienske køkken i særdeleshed. Og hvorfor nu lige det…? Jo, det handler i høj grad om kærligheden til mad, men også hele kulturen omkring måltidet, som jeg synes er ved at gå tabt i Danmark.

Vi taler meget om mad, køber dyre magasiner med flotte madbilleder og installerer flotte køkkener i vores hjem. Men samtidig er det de nemme, hurtige og helst billige løsninger, der er efterspurgte, når vi så skal købe ind til familiens måltider. Hvilken skam!

Derfor er jeg så glad for det italienske køkken, der med en stærk kulturel stolthed og lidenskab for madlavning har gjort det verdenskendt og elsket. Her kommer nogle af mine favoritter:

  1. Friskhed og Kvalitet: Italiensk madlavning lægger stor vægt på friske råvarer af høj kvalitet. Friskhed og enkelhed er nøgleelementer i mange italienske retter.

  2. Olivenolie: Olivenolie er en central ingrediens i mange italienske retter og bruges til stegning, dressing og marinader. 

  3. Pasta: Pasta er en fundamental bestanddel af det italienske køkken. Der findes mange forskellige typer pasta, og de serveres ofte med forskellige saucer baseret på regionale traditioner.

  4. Tomater: Tomater er en vigtig ingrediens i mange italienske retter, især i form af tomatsovs, som bruges til at lave pasta, pizza og mange andre retter.

  5. Ost: Italien er kendt for sit store udvalg af oste. Parmesan, mozzarella, gorgonzola og pecorino er nogle af de mest berømte italienske oste, vi også kender her i Danmark.

  6. Krydderurter og Krydderier: Friske krydderurter som basilikum, rosmarin, timian og oregano er almindelige i det italienske køkken og bidrager til smagsoplevelsen.

  7. Regional Variation: Der er stor regional variation i det italienske køkken. Hver region har sine egne traditionelle retter og lokale ingredienser, hvilket gør italiensk mad utrolig spændende og mangfoldig.

  8. Antipasti: Italien er kendt for sin tradition med at starte måltider med antipasti, en række små retter som oliven, skinke, ost og andre snacks. Det kunne vi godt tage til os, i hvert fald i week-ender og når vi har gæster.

  9. Espresso og Vin: Italien er berømt for sin kaffe, især espresso. Vin er også en integreret del af italiensk madkultur, og landet producerer nogle af verdens mest anerkendte vine.

Så nu fik du lidt af baggrunden for min glæde ved det italienske køkken med. Heldigvis er der startet en stille og rolig bevægelse henimod glæden ved de gode gamle retter. Dem vi er begyndt at kalde mormormad – og hvem kan sige nej til hakkebøffer i fad, Svensk Pølseret og Mørbradgryde med svampe og flødesauce? Ingen hjemme hos os!

Cremet Gnocci opskrift med spinat og soltørrede tomater

Vil du ha mere mad i dit feed…?

Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, så er du havnet det helt rigtige sted!

Du kan følge mig på både InstagramPinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.

Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.

Rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments