Sprød og lækker fastelavnsbolle – croissant med blåbærskum

Croissant med fastelavnsfyld

Det er her nemt og samtidig virkelig lækkert og den sprøde croissant fungerer perfekt som fastelavnsbolle.

Jeg har valgt at fylde dem med lidt blåbærsyltetøj, marcipan og blåbærskum. Foretrækker du andre bær, så skifter du dem bare ud. Det er udelukkende et spørgsmål om smag og behag.

Croissanter fastelavnsboller

Nem og lækker fastelavnsbolle: Croissanter med fastelavnsfyld

Vær den første til at vurdere!
Sprøde og lækre croissanter med lækker fyld af syltetøj og blåbærskum.
Antal: 6 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 6 stk store smørbagte croissanter skåret i halve
  • 6 spsk blåbærsyltetøj
  • 6 spsk revet marcipan
  • 1 portion blåbærskum
  • Lidt flormelis som drys

Blåbærskum:

  • 400 gram blåbær fra frost (Du kan frit vælge andre bær)
  • 3 blade husblas
  • 150 gram flormelis
  • ½ ltr piskefløde

Instruktioner

  • Fastelavnsboller

Blåbærskum:

  • Start med at lave blåbærskum sådan her:
  • Læg husblas i blød i rigeligt koldt vand i 10 minutter.
  • Kog de frosne blåbær, så de er helt kogt ud.
    Hæld dem igennem en sigte, så kun saften er tilbage (mos gerne bærrene med en ske, så al saften presses ud)
    Lad saften køle ned, så den kun er lillefingervarm inden du fortsætter.
  • Pisk piskefløden rimelig stiv og bland flødeskummet med flormelis
  • Vrid husblas fri for vand og rør den ud i blåbærsaften
  • Rør først 1 spsk saft ind i flødeskummet og vend herefter flødeskummet ind i saften.
  • Dæk skålen til med husholdningsfilm og stil den på køl min 30 minutter.
  • Hæld den stivnede blåbærskum på en sprøjtepose med en stor stjernetyl

Sådan samler du croissanterne med fastelavnsfyld:

  • Skær croissanterne i halve og fordel 1 spsk blåbærsyltetøj henover bunden.
    Riv marcipan henover syltetøjet og top med blåbærskum
    Læg overdelen på og drys med flormelis
  • Rigtig god fornøjelse og husk, du kan altid variere smagen ved at udskifte blåbær med andre bær.
    Tip: Blåbærskummet holder sig fint et par dage på køl.
    Croissanter fastelavnsboller
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!
Nem fog lækker fastelavnsbolle - croissanter der fyldes med syltetøj og skum

Tip til opskriften

Her hos os, er vi ikke helt enige om, hvilken fastelavnsbolle der er bedst. Min mand, der er vild med flødeskum, foretrækker de store tunge fastelavnsboller med creme og flødeskum. Ungerne er mest vilde med de gammeldags med creme og remonce – og ja jeg er faktisk også mest på holdet med de gammeldags…eller det var jeg, lige indtil jeg mødte de svenske semlor.

Semlor laves traditionelt med en blød kardemommebolle, men hvorfor ikke skifte bollen ud med en sprød croissant….? Det startede egentlig som et lille forsøg – men ja, nu blir det svært at vende tilbage til de traditionelle fastelavnsboller. Ingen tvivl herhjemme: Croissanter med fastelavnsfyld er vildt lækre!

Jeg bager ikke selv croissanterne selv, men køber dem hos min lokale bager. Han laver store lækre croissanter på ægte smør. Derfor gir det ingen mening for mig, at begynde at bage dem selv. Hvis du også foretrækker den nemme løsning med at købe dem færdigbagte, vil jeg anbefale dig at købe croissanter bagt med smør. De koster måske lidt mere, men smager også bare langt bedre.

Vil du ha mere mad i dit feed…?

Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, så er du havnet det helt rigtige sted!

Du kan følge mig på både InstagramPinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.

Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.

Rigtig god fornøjelse!

Nem fastelavnsbolle: Croissanter med syltetøj og blåbærskum
Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments