Dalgonakaffe
Dalgonakaffe – Iskaffen alle snakker om….
Glem alt om den klassiske iskaffe. Når du har prøvet Dalgona, vender du aldrig tilbage….Lyder det bare for vildt? Ja, jeg vender i hvertfald ikke tilbage til den gammelkendte iskaffe. Det er helt sikkert!
Følger du med på de sociale medier, har du sikkert set eller hørt om Dalgonacoffe eller Dalgona kaffe. Det må siges at være iskaffen alle snakker om – og det med god grund, for den er FANTASTISK!
Dalgonacoffee - Dalgonakaffe
Antal 2 glas
Ingredienser
Det skal du bruge til 2 små glas:
- 2 stk. høje slanke glas
- 2 spsk Instantkaffe (Jeg bruger Nescaffe Guld)
- 2 spsk Økologisk rå rørsukker
- 2 spsk kogende vand
- Evt lidt Kahlua (kan udelades)
- Lidt minimælk eller plantemælk
Sådan gør du
Sådan gør du:
- Kog vandet
- I en skål blander du det kogende vand, instantkaffe og sukker.Pisk det til en fast skum - det går lynhurtigt.
- Fyld glasset op med isterninger og fyld 3/4 op med minimælk eller plantemælk.Skal der Kahlua i tilsætter du det nu og rører det ud i den kolde mælk.
- Top med kaffeskum og giv det eventuelt et drys cacaopulver.Server med en lang ske, som bruges til at røre kaffeskummet ned i den kolde mælk
- Nyd den!