Eftertænksomhed…

Pyha den er svær, den her…

Kender du det her med, at man inderst inde godt ved, at man er røget lidt af sporet…? Man vil rigtig gerne gøre det rigtige og hver aften, når man går i seng, tænker man: “Fra i morgen, så…..!”

Det kan være alt muligt, man gør, og som man godt ved, ikke er sååå smart. Noget der enten allerede påvirker ens helbred og livskvalitet eller, som på sigt, vil komme til at gøre det, hvis man fortsætter ud af sporet.

Måske spiser man for meget eller for ofte, spiser for meget sukker, drikker for meget rødvin – eller sodavand, sover for få timer eller glemmer at gi sig selv en pause i en stresset hverdag. Måske bevæger man sig ikke nok og har et stillesiddende arbejde…..Du ved sikkert selv, hvor skoen trykker.

For mig handler det som altid om overspisning og overtræning. De to ting, går hånd i hånd hos mig – en evig kamp.

Man starter måske også rigtig godt ud, den næste dags morgen. Men på et eller andet tidspunkt skrider det for een – og så ligger man igen om aftenen og tænker…..”fra i morgen”.

Sådan har det været i en lang periode for mig, ja faktisk flere år sådan on and off. De sidste måneder, har jeg godt vidst, at den var gal med maden – og som følge deraf også vægten. Jeg har igen og igen lovet mig selv (og min familie), at nu skulle der ske noget….”fra i morgen”.

I juni skrev jeg et blogindlæg “Når hovedet vil, men kroppen ikke kan”. Et hudløst ærligt skriv om mine udfordringer med en godt slidt krop, der skal passes lidt ekstra på og som ikke længere kan klare alle de ting, som jeg synes er sjovt og gir livet mening.

Dengang lovede jeg jer, der følger med, at jeg ville dele mine oplevelser og måske inspirere jer, der står i en lignende situation til at lægge stilen om og på den måde, få et bedre liv. Det kom til at tage noget længere tid, end jeg havde forventet.

Det har rent ud sagt været en rutchetur af de helt vilde. Jeg troede dengang i juni, at jeg havde accepteret tingenes tilstand, og nu var klar til at kigge fremad, komme videre. Sådan var det bare slet ikke!

Sommeren over, har jeg kæmpet en daglig kamp inde i mig selv og stort set tabt hver dag. Trøstespist, grædt, været vred og kastet mig ud i træning for derefter at køre hjem og lave en masse mad, jeg bestemt IKKE havde brug for. Og hver aften sagt til mig selv: “Fra i morgen, så….”

Sjælen skal være med…

Ja, det lyder måske lidt langhåret, men meningen er god nok. Jeg har kæmpet og kæmpet og tabt alligevel. Jeg har fået den største opbakning fra familie og venner, fagfolk og mennesker, jeg ikke kender personligt, men igennem de sociale medier.

Så hvad er det, der gør, at man på trods af en viden om, at noget SKAL ændres, en viden om HVAD der skal ændres og en masse kærlig og omsorgsfuld opbakning, alligevel ikke kommer i mål….?

Det har jeg virkelig tænkt meget på, og jeg er overbevist om, at det handler om, at man aller inderst inde har en lille bitte modstand imod det nye uanset, hvor godt det end måtte blive.

Det kan være en ganske lille ting, som f.eks. at man ikke vil være besværlig , når man bliver inviteret ud at spise hos venner og familie. At man ikke vil skuffe sine kollegaer, der gir morgenbrød eller kage, når der er fødselsdage. Det kan også være, at man i en travl og presset hverdag, ikke vil undvære den hyggestund med familien, hvor der indgår pizza og fredagsslik.

Det kan også være, at man simpelthen ikke kan overskue og gennemskue, hvad og hvordan man skal spise. Det er en jungle selv for en madnørd som jeg, at finde rundt i alle de mange “religioner”, der efterhånden er opstået omkring noget så simpelt som MAD. Så måske har man prøvet lidt lchf, keto, spist efter blodtype, Sense, diabetes-kost, talt kalorier, spist vegetarisk eller vegansk – eller hvad der lige er oppe i tiden.

Jeg har afprøvet det hele og det VIRKER (ikke). Ja du læste rigtigt, for det virker, hvis man virkelig føler for det, men til gengæld virker det ikke, hvis der er en indre modstand for det. Så går det godt i en periode, hvor man virkelig tager sig sammen og så at sige, gør som der bliver sagt. Men før eller siden rammer hverdagen. Man gir lidt slip, det er måske ferie (eller corona-tid) og man tænker: “Fra i morgen, så…” og efterhånden glider man lige så stille tilbage i det gammelkendte mønster. Det er her mange oplever den trælse jo-jo vægt.

Man kan ikke ændre på noget, som man har en grundlæggende modstand imod. Sjælen skal være med!

Med al den oplysning og fokus på sund mad, motion osv kan der ikke være nogen, der for alvor er i tvivl om, at f.eks. sukker ikke er godt for kroppen. ALLE, selv helt små børn ved det, og alligevel spiser vi enorme mængder sukker med overvægt og diabetes 2 til følge.

Jeg tror på, at så længe man aller inderst inde har en modstand, som man måske ikke engang er bevidst om, så vil man tabe kampen.

Men hvad så, skal vi bare give op og lade stå til….? Nej, absolut ikke, men jeg tror på, at vi skal blive bedre til at kigge indad og finde ud af, hvad modstanden består i. Få den hevet frem i lyset og arbejdet med den.

Jeg har fundet min modstand og fået den hevet frem. Det tog lidt tid, men det var nødvendigt. Nu kan jeg endelig komme videre med mine mål om et sundere liv med lavere vægt, større livskvalitet og forhåbentligt færre smerter.

Tak fordi du læste med og jeg håber, at du vil tage godt imod de nye opskrifter, der kommer ind på bloggen.

Kærlige hilsner fra Maj