Fettuccine i spicy pesto-sauce med friske tomater

Fettuccine – båndpasta i en vildt lækker pestosauce…..

I know! Pasta er ikke det sundeste, men altså jeg er VILD med det, så ind imellem MÅ jeg bare ha pasta – men det skal være lækkert og hver en kalorie værd. 

Saucen er vigtig

Pastaen vækkes til live igennem saucen. Derfor får saucen i pastaretter en afgørende betydning – og det gælder også her.

Jeg har til dagens pastaret lavet en virkelig lækker, cremet og meget fyldigt smagende pesto-sauce.

Der er tilsat hakket kød og jeg brugte hakket oksekød med lav fedtprocent, men det kunne lige så godt være lam eller kylling – eller den kunne være lavet helt uden kød.

Gratinering

Jeg har valgt at gratinere pastaretten med revet manchego og en blød mozzarella lavet af bøffelmælk. Det gir en lækker smag og en skøn blød og cremet konsistens.

Du kan vælge andre oste til gratinering blot de er egnede til formålet, men køb altid ost i hele stykker og riv dem selv. Så er du sikker på at du får kvalitet for pengene.

Topping

Jeg er ret vild med at toppe mine pastaretter med halverede friske cherrytomater, der eventuelt er vendt med frisk basilikum, lidt olie og mørk balsamico samt flagesalt og friskkværnet peber. Du kan også tilsætte et fed knust hvidløg.

Foretrækker du tomaterne varme, kan du riste dem i lidt olie sammen med et fed knust hvidløg og så tilsætte lidt mørk balsamico og smage til med frisk basilikum, salt og friskkværnet peber.

Rigtig god fornøjelse!

Fettuccine i spicy pesto-sauce

Vær den første til at vurdere!
Pasta i en lækker sauce lavet på pesto, spinat og friske krydderurter
Antal: 4

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Det skal du bruge:

    • 350 gram tørret pasta fx fettuccine
    • Lidt olivenolie
    • 1 stk stort bananskalotteløg - fintsnittet
    • 3-4 fed hvidløg - knust
    • 2-3 håndfulde spinat
    • 500 gram hakket okse/kylling eller lammekød
    • 1-2 håndfulde cherrytomater, gerne i forskellige farver - halverede
    • 2 dl kyllinge- eller grøntsagsbouillon
    • 1 glas rød pesto af god kvalitet
    • 1-2 tsk rød karrypaste
    • 1 dåse flåede hakkede tomater
    • 1 håndfuld revet ost fx Manchego, Vesterhav eller Ravost
    • 1 stk Kuglemozzarella - fx af bøffelmælk
    • Krydderier Tørret oregano, rosmarin, røget paprika, salt og friskkværnet peber
    • Til pynt Friske basilikumsblade

    Instruktioner

    Sådan gør du:

    • Start ovnen på 175 grader
    • Sæt en gryde vand over og kog pastaen som anvist på posen. Den skal endelig kun lige være al dente, for den skal senere iblandes saucen og en tur i ovnen.
      Imens du koger pastaen laver du saucen.
    • Varm olie op i en dyb pande der kan komme i ovnen og sauter skalotteløgene
    • Tilsæt det hakkede kød og steg det godt igennem og tilsæt de knuste hvidløg - lad dem stege med et par minutter
    • Tilsæt nu de flåede hakkede tomater, rød pesto, lidt af bouillonen (hold ca halvdelen tilbage) og krydderier som tørret oregano, tørret rosmarin, lidt røget paprika, lidt salt og friskkværnet peber.
      Lad det koge godt igennem -smag til og juster evt med ekstra krydderier.
      Bliver retten for tør, kan du tilsætte den sidste del af bouillonen.
    • Tilsæt den kogte og godt afdryppede pasta sammen med spinaten.
      Vend det hele godt med saucen.
    • Er din pande ovnsikker ellers må du hælde retten over i et ildfast fad.
    • Riv mozzarellakuglen i stykker og fordel den over pastaretten og drys med revet ost
    • Gratiner nogle minutter i ovnen - tænd evt grillfunktionen så går det hurtigere, men pas på maden ikke brænder på.
    • Imens skærer du tomaterne i halve.
    • Lige inden servering fordeler du de halverede tomater over retten sammen med friske basilikumsblade.
    • TIP: Vil du give dine tomater lidt ekstra smag kan du vende dem i lidt olie, mørk balsamico, salt, friskkværnet peber og evt lidt knust hvidløg.
      Du kan også riste dem på panden i et par minutter i ovennævnte blanding.
    • Rigtig god fornøjelse!
    Bedøm opskriften
    Vær den første til at vurdere!

    (En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

    Pin Del Udskriv
    Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

    Del indholdet med nogen du holder af
    Maj Schjøth
    Maj Schjøth

    Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

    Abonner
    Giv besked om
    Opskriftsvurdering




    Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

    0 Kommentarer
    Inline Feedbacks
    View all comments