Fladbrød | naan

Naanbrød

Naan eller fladbrød er bare uundværlige – det er de i hverfald her hos os. Vi bruger dem som pizzabunde i en snæver vending, som pitabrød, tilbehør til supper og salater eller bare sådan med en skøn dip til.

De skal blot hæve 30 minutter, så er de klar til at komme på en varm, tør pande.

Fladbrød smager skønt og de er oveni købet fryseegnede. Så har du god tid en dag, så lav gerne en stor portion og læg dem i fryseren. Så har du altid et lækkert brød på travle dage.

Opskriften kommer her nedenfor.

Rigtig god fornøjelse!

Fladbrød - naan

Nem og hurtig opskrift på de uundværlige fladbrød.
Ret brød, fladbrød, madbrød, naan
Keyword fladbrød, madbrød, naan, naanbrød
Antal 10 stk alt efter størrelse
Forfatter Maj Schjøth

Equipment

  • Jeg bruger røremaskine, men du kan sagtens røre dejen i hånden, hvis du ønsker det.

Ingredienser

  • 4 dl lunkent vand
  • 25 gram gær
  • 1 tsk flydende honning - kan udelades, men det booster gæren
  • 1.5 tsk flagesalt
  • Ca 500 gram Manitobamel (du kan også bruge en kombi af Tipo 0 og hvedemel)

Sådan gør du

  • Opløs gær og flydende honning i det lunkne vand
  • Sæt røremaskinen igang og tilsæt lidt efter lidt melet.
  • Når du har tilsat halvdelen af melet tilsætter du først nu saltet.
  • Kører dejen så den er blank og spændstig og let fugtig.
    Manitobamel indeholder mere protein end alm hvedemel og kræver derfor lidt mere æltning.
  • Dæk skålen med et rent klæde og stil den til hævning et lunt sted i 30 minutter
  • Læg dejen ud på et meldrysset bord og skær den i passende stykker, der rulles flade med en rullepind eller blot trykkes flade med hænderne.
  • Bag dem på en TØR pande ved middel varme.
    Når brødet bobler på overfladen, vender du det.
    De skal kun bages ganske kort.
  • Server dem mens de er lune eller frys dem ned, så der er lækkert brød til travle dage.
  • Tip: Drys gerne de færdige fladbrød med krydderier. Jeg er vild med de varme krydderier som f.eks. zhug eller kerala curry

Fladbrød med tomater, ægge/avocadospread og grønt

Vi elsker cookies🍪De hjælper os med at huske, hvilke sider du har kigget på, så vi kan optimere din brugeroplevelse. Hvis du fortsætter accepterer du brugen af cookies.