Focaccia med flagesalt og rosmarin – du kan bage samme dag

Focaccia med flagesalt og rosmarin - du kan bage samme dag
Focaccia med flagesalt og rosmarin – du kan bage samme dag

Focaccia med flagesalt og rosmarin – bag samme dag

Jeg ved, at mange af jer er vilde med mine opskrifter på de dejlige focacciabrød, der gir den eftertragtede sprøde skorpe, store lufthuller og en fantastisk smag. Og det forstår jeg godt – de er også vores favoritter herhjemme.

Jeg har tidligere delt en “æltefri” opskrift på focacciabrød, men den krævede stadig en kraftig køretur med røremaskinen og flere spørger: “Hvad gør jeg, der ikke har en kraftig røremaskine?”.

Derfor kommer der her en opskrift, du kan lave helt uden hverken røremaskine eller æltning og stadig opnå samme gode resultat. Lyder det ikke bare dejligt?

Hvordan kan man lave æltefrit brød?

Nu spørger du måske dig selv, hvordan det nu kan lade sig gøre, at lave et æltefrit brød, der alligevel får sprød skorpe, store lufthuller og masser af smag. Og det forstår jeg godt, men der er intet hokus pokus i det overhovedet. Det du blot skal gøre, er at bruge metoden “stretch and fold” som du måske allerede kender. Eller kan du i videoen herunder se, hvordan jeg gør – og det er virkelig meget nemt, Du trækker blot op i dejen og folder den ned over sig selv.  Ind imellem hver omgang stretch and fold, dækker du skålen til og lade dejen hvile.

Jeg anbefaler altid koldhævning, men ved også godt, at man ikke altid lige får lavet dejen dagen i forvejen. Derfor er det rart at have en opskrift ved hånden, som man kan bage med samme dag. Det kan du med denne her. Så du slipper både for at ælte OG koldhæve.

Vild med focaccia…?

Blev du vild med denne opskrift, har du måske fået lyst til at afprøve nogle af mine andre focacciaopskrifter. Fælles for alle opskrifterne er, at uanset hvad der står beskrevet i fremgangsmåden, så kan du benytte stretch and fold i stedet for æltning.

Nedenfor kommer der nogle direkte links, som jeg håber du vil have lyst til at udforske:

Focaccia – opskrift med smeltende varm ost og sprød bacon

Focaccia – minifocaccia opskrift hvidløgssmør og cheddarost

Focaccia – minifocaccia med pynt

Focaccia med ost, karamelliserede løg og kartofler

Focaccia med ost, tomater og grøn pesto

Focaccia – madbrød med cheddar og cherrytomater

Focaccia med kartoffel, timian og parmesan

Du finder flere opskrifter på de lækre madbrød under OPSKRIFTER og fanen med brød, eller du skriver simpelthen “focaccia” i søgefeltet (uden “”).

Focaccia med flagesalt og rosmarin - du kan bage samme dag
Focaccia med flagesalt og rosmarin – du kan bage samme dag

Focaccia med flagesalt og rosmarin

Nem og æltefri opskrift, uden koldhævning. Så du kan bage det lækre brød med sprød skorpe, store lufthuller og dejlig smag samme dag, som du laver dejen.
Ret Aftensmad, brød, brunch, frokost, Tilbehør
Køkken Italiensk
Keyword æltefrit, bageopskrift, brød, focaccia, focacciabrød, madbrød
Antal 1 brød
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 425 gram lunkent vand (håndvarmt) Alt efter tørheden af dit mel, skal du bruge lidt ekstra vand. Dejen skal være som tyk grød.
  • 1 tsk honning
  • 5 spsk olivenolie (2 spsk til dejen og 2 spsk til bagepapiret)
  • 6 gram tørgær
  • 500 gram pizzamel (Tipo 00)
  • 10 gram fint salt

Topping:

  • Lidt olivenolie
  • Lidt frisk rosmarin
  • Lidt flagesalt Du kan IKKE bruge groft salt eller fint salt!

Sådan gør du

  • Pisk vand, tørgær, honning og salt godt sammen og rør herefter pizzamel og olivenolien ind, så du får en nogenlunde jævn dej.
  • Dæk dejen til med låg eller plasticpose og lad den hvile 15 minutter et lunt sted.
  • Lav herefter første omgang stretch and fold (du kan se teknikken i videoen i selve opslaget).
    Sådan gør du: Træk op i dejen i den ene side af skålen og fold den ind over sig selv. Drej skålen og gentag ialt fire gange, så du når hele vejen rundt. Saml dejen til en kugle og dæk skålen til igen.
    Lad igen dejen hvile et lunt sted 15 minutter inden du gentager.
  • Efter 3. og sidste omgang stretch and fold dækker du skålen til og lader dejen hæve et lunt sted 1 1/2 time eller til den er næsten fordoblet.
  • Hæld dejen ud i en bradepande, der er beklædt med bagepapir, der er dryppet godt med olivenolie. Nu skal dejen foldes (se evt video). Du folder dejen 1/3 ind over sig selv fra oven og ned og gentager fra neden og op. Nu har du en aflang dej, som du drejer så den ligger på langs i bradepanden. Tag fat i dejen og vend den, så samlingerne ligger nedad.
  • Dæk dejen til og stil den til sidste hævning 1 1/2 time et lunt sted.
  • Varm ovnen op til 230 grader , dryp en god olivenolie henover dejen og tryk med forsigtige fingre små fordybninger i dejen. Drys med frisk rosmarin (masser dem med lidt af olien fra dine fingre, så de ikke brænder på) og drys med flagesalt.
    Bag brødet på nederste ribbe i ca 20 minutter til brødet er gennembagt og har fået en smuk gylden og sprød overflade.
  • Lad brødet afkøle en smule og server det som snack eller til frokost, som sandwichbrød eller lækkert tilbehør til salater, supper og gryderetter.
  • Brødet er fryseegnet!
  • Rigtig god fornøjelse!

Focaccia med flagesalt og rosmarin - æltefri og uden koldhævning.

Opskrift på focaccia der ikke skal æltes og kan bages samme dag

Æltefrit focaccia der ikke kræver koldhævning

Vi elsker cookies🍪De hjælper os med at huske, hvilke sider du har kigget på, så vi kan optimere din brugeroplevelse. Hvis du fortsætter accepterer du brugen af cookies.