Focaccia – opskrift med smeltende varm ost og sprød bacon

Uhmmm….Focaccia med fyld!

Søger du efter det ultimative madbrød, så behøver du ikke lede længere, for her er det!

Et skønt focaccia med sprød skorpe, store lufthuller og med løg, smeltende ost og sprød bacon. Et perfekt madbrød som du kan bruge både som appetizer, som tilbehør til grill, salater, supper og gryderetter og ikke mindst sandwichbrød.

Heldigvis er det meget nemt at lave focaccia med løg, smeltende ost og sprød bacon. I opskriften har jeg lavet en lille video, der viser dig hvordan. Og så har jeg lavet nogle direkte links til mine andre focaccia opskrifter. De kommer lige nedenfor.

Focaccia med smeltende varm ost og sprød bacon

Vær den første til at vurdere!
Italiensk madbrød med spændende topping af løg, smeltende varm ost og sprød bacon.
Ny det lige fra ovnen som appetizer, tilbehør til salater, grill, supper og gryderetter eller som det lækreste sandwichbrød.
Antal: 1 brød

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • Ca 350 gram koldt vand (Evt lidt ekstra alt efter hvilken mel du bruger)
  • 400 gram Pizzamel (tipo 0) af god kvalitet (Jeg bruger altid mærket Caputo)
  • 50 gram fuldkorns durum
  • 4 gram tørgær (svarer til 1 tsk) (Bruger du frisk gær skal du bruge 12 gram)
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk flydende honning
  • 10 gram fint salt

Topping:

  • 4-5 skiver bacon
  • 2-3 stk forårsløg
  • 2 store håndfulde revet rød cheddar eller anden ost, der egner sig til pizza

Instruktioner

  • Focaccia brød
  • Hæld vand i røreskålens kedel og tilføj de to typer med, tørgær og flydende honning.
    Bland det hele godt sammen, dæk skålen med en plasticpose og lad den stå i 30 minutter.
  • Herefter røres olivenolie og salt ind i dejen. Øg maskinens hastighed til max (læg evt en hånd ovenpå, så den ikke hopper rundt) og lad maskinen arbejde indtil dejen slipper skålens kanter og bunden.
    Dæk skålen til og lad den stå et lunt sted 30 minutter inden du laver først omgang stretch and fold. Denne del kan du godt springe over, men jeg synes det gir en fantastisk elastisk dej og et ekstra luftigt brød.
    Springer du stretch and fold over, sætter du dejen på køl i minimum 12 timer.
  • Stretch and fold – en bageteknik, der gir ekstra lækkert brød. Klik på linket og se min video, hvor jeg viser, hvor nemt det er.
    Du trækker blot op i dejen og folder den ind over sig selv, drej skålen og gentag.
    Herefter dækkes skålen til og hviler 30 minutter et lunt sted inden processen gentages. Dette gøres ialt 3-4 gange.
    Herefter sættes dejen på køl i minimum 12 timer.
    Stretch and fold
  • Tag dejen ud af køleskabet i god tid før bagning. Hæld den forsigtigt over i en bradepande, der er beklædt med bagepapir. Lad dejen hæve et lunt sted 2 timer.
  • Steg bacon sprødt, læg det over på et stykke køkkenpapir.
    Riv osten på den grove side af rivejernet.
    Snit forårsløgene fint.
  • Dryp godt med olivenolie henover dejen, fordel revet ost, forårsløg og sprød bacon henover og pres med fingrene ned i dejen.
    Focaccia med løg, ost og bacon
  • Varm ovnen op til 250 grader (alm ovn) og bag brødet på den nederste ribbe i 20-25 minutter indtil det er gennembagt og har en smukt gylden farve på overfladen.
    Tip: Bank brødet under bunden – det skal lyde hult, når det er gennembagt.
  • Server brødet lige fra ovnen som appetizer eller som lækkert tilbehør til grill, salater, supper og gryderetter. Brødet er også velegnet som sandwichbrød.
  • Rigtig god fornøjelse!
    Focaccia brød

Videoopskrift

YouTube video
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Vild med lækkert brød…?

Hjemme hos os, er vi helt vilde med lækkert brød – og især focaccia brød, der smager skønt uanset om det nydes helt klassisk med rosmarin og flagesalt eller om det pimpes som dagens brød med smeltende varm ost og sprød bacon.

Herunder får du nogle direkte links til mine mest populære opskrifter på focaccia. Håber du vil have lyst til at afprøve dem:

Focaccia – luftigt brød med flagesalt og rosmarin

Focaccia – opskrift med hvidløgssmør og ost

Focaccia – minifocaccia med pynt

Focaccia med ost, karamelliserede løg og kartofler

Focaccia med ost, tomater og grøn pesto

Focaccia juletræ – focaccia med julepynt

Focaccia – madbrød med cheddar og cherrytomater

Focaccia med ost og sprød bacon
Focaccia med ost og sprød bacon

Vil du ha mere mad i dit feed…?

Er du også vild med lækker mad fyldt med smag og som ikke kræver flere timer i køkkenet…? Jamen, så er du havnet det helt rigtige sted!

Min passion er nemlig lige netop at lave dejlig mad til alle. Mad der er fyldt med farverige grøntsager, skønne krydderier og som ikke kræver en hel dag i køkkenet.

Du kan følge mig på både InstagramPinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion og på den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye, der kommer herind på selve bloggen.

Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, så er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.

Rigtig god fornøjelse!

Focaccia brød med sprød bacon og smeltende varm ost
Focaccia med løg, smeltende ost og sprød bacon.
Focaccia med løg, bacon og ost
Focacciabrød med løg, bacon og ost
Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments