Galette med grønne asparges

aspargestærte med butterdej

Nu, hvor vi alligevel er igang med galette-opskrifterne, kommer der lige een mere. Den er lige så dejlig som alle de andre -og så er den lavet helt enkel med grønne asparges. Den MÅ du bare prøve!

Galette med grønne asparges

Vær den første til at vurdere!
Nem og lækker galette med lækker ost og grønne asparges
Antal: 1 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 1 rulle færdig butterdej eller tærtedej
  • Ca ½ bundt grønne asparges
  • Lidt rigtig god olivenolie
  • 1 håndfuld friskrevet rød cheddar
  • 1 håndfuld friskrevet gouda
  • 1 håndfuld fintsnittede friske krydderurter f.eks. dild, basilikum, oregano, purløg og timian
  • Lidt lidt flagesalt, friskkværnet peber og tørrede chiliflager eller cayennepeber
  • 1 stk æg

Instruktioner

  • Start med at sætte en gryde saltet vand over og bring det i kog
  • Bræk de nederste træagtige bunde af de grønne asparges
  • Læg dem ned i det kogende vand og kog dem al dente – de skal stadig have bid.
  • Hæld vand vandet fra og læg dem over på et rent viskestykke, så væden kommer af.
  • Varm ovnen op til 200 grader
  • Rul butterdejen/tærtedejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Prik bunden med en gaffel, men lad de yderste kanter være fri
  • Dryp bunden med en rigtig god olivenolie
  • Drys med de fintsnittede blandede krydderurter
  • Drys med de to slags oste
  • Skær de grønne asparges igennem og læg dem med snitfladen nedead på osteblandingen
  • Drys med flagesalt, friskkværnet peber og evt lidt chiliflager eller cayennepeber
  • Pensl kanterne med sammenpisket æg og fold kanterne ind over. Pensl også oversiden og sæt bagepladen ind i den varme ovn
  • Bag til kanterne er faste og gyldne og osten også har fået en dejlig gylden overflade.
  • Tag den varme galette ud af ovnen og pynt med friske krydderurter og evt spiselige blomster.
    Server gerne med lidt godt brød og en lækker blandet salat.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Hvad er en galette…?

Med en galette, er man faktisk på besøg i det franske landkøkken. Her laves en galette som en slags pandekage med enkelt fyld. Den laves uden form og kanterne foldes ind og fyldet.

Normalt laves galette på en almindelig tærtedej, men jeg er vild med den version lavet på butterdej. Butterdej gir en mere let og luftig bund, som jeg synes passer rigtig godt til denne galette.

Normalt går jeg meget ind for at lave tingene selv, men når det gælder butterdej springer jeg over, hvor gærdet er lavest. Så her køber jeg en god færdiglavet en fordi jeg ikke orker alle de mange foldninger en butterdej kræver.

Så selvom en galette i manges øjne lige så vel kunne kaldes en tærte, er der alligevel stor forskel. Også fordi der i en galette ikke tilsættes æggemasse.

Som du måske har opdaget, er vi vilde med galette hjemme hos os – og det med god grund.

De er lette og hurtige at lave – også på en travl hverdag. De kan varieres i det uendelige med f.eks. årstidens grøntsager – og så smager de fantastisk. Det må jo være den vigtigste årsag.

Bedst er galetten, når den laves helt enkel og serveret med en dejlig salat sammen med. Og jeg må indrømme, at jeg holder mest af dem i en vegetarisk udgave, fuldendt med en rigtig god olivenolie. Men der er jeg ikke helt enig med drengene i familien. De synes galette er bedst med f.eks. parmaskinke.

Nem løsning….

Hvorfor gøre det besværligt, når der findes en nem og meget hurtigere måde…? Ja, altså jeg er normalt stor fortaler for, at man i hvertfald af og til, bager sit eget brød og laver dejlig mad helt fra bunden – slow cooking you know.

Meeen ingen regler uden undtagelser, vel? Og jeg må straks indrømme, at når vi kommer til butterdej, så springer jeg glad og uden nogen form for dårlig samvittighed over der, hvor gærdet er lavest. Jeg bruger simpelthen en færdigkøbt bund.

Så med mindre du er helt vild med at fedte rundt med smør og de mange foldninger, vil jeg anbefale dig at hoppe med over det lave gærde. Så hellere bruge tiden på at lave en skøn salat og hygge med familien….

Friske krydderurter….

Jeg bruger rigtig mange friske krydderurter i min madlavning. Det gælder både i salater, varme retter og som pynt. For mig, er de helt uundværlige og helt på højde med de tørrede krydderier.

Sidste år var mit første år med højbede til mine krydderurter. Tidligere havde jeg mine krydderurter i potter og krukker på terrasserne og i bedene. Det fungerede egentlig fint, men hvor er det bare meget lettere, at de alle er samlet et sted.

Til dagens galette, valgte jeg at bruge en masse purløg og så var jeg så heldig, at nogle af dem havde blomster. De er altid smukke som spiseligt pynt. Derudover brugte jeg dild, oregano, basilikum og ikke mindst timian. Timian.

Er du (også) vild med galette….?

Hvis du også er vild med en nem og lækker galette, vil du måske have lyst til at prøve nogle af mine andre galette-opskrifter:

Galette med cherrytomater og burrata

Galette med squash og tomater

Galette med kartoffel og to slags ost

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments