Galette med kartoffel og to slags ost

Lækker fransk tærte….

En galette er en fransk tærte, der bages uden form. Traditionelt bages den med en helt almindelig tærtedej, men butterdej gør bare tærten mere luftig og delikat.

Her er galetten toppet med tyndskårne kartofler, to slags oste og friske krydderurter.

Perfekt til både frokost og aftensmad, og vi nyder den med en skål blandet salat.

Galette med kartoffel og to slags oste

Vær den første til at vurdere!
Sprød og lækker fransk tærte med papirstynde kartoffelskiver, to slags oste og masser af friske krydderurter.
Vi spiser den lun med en stor blandet salat til.
Antal: 1 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 1 rulle butterdej eller tærtedej
  • 3 spsk olivenolie
  • 3-4 stk kartofler skåret papirstyndt – evt på mandolinjern
  • 1 håndfuld friskrevet Gouda
  • 1 håndfuld friskrevet rød cheddar
  • 1 håndfuld fintsnittede friske krydderurter f.eks. dild, basilikum, oregano, purløg og timian (timian og kartofler passer godt sammen)
  • ½ tsk Pizza Seasoning fra @EpicSpice eller lidt tørrede chiliflager
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber
  • 1 spsk flydende honning
  • 1 stk æg – sammenpisket

Instruktioner

Sådan gør du:

  • Tænd ovnen på 200 grader alm ovn
  • Læg butterdejen eller tærtedejen over på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Prik bunden med en gaffel
  • Smør bunden med en smule af olien
  • Fordel de fintsnittede krydderurter på bunden – lad 1-2 cm af kanten være uden fyld (den skal foldes til sidst)
  • Fordel nu de to slags oste – undlad 1-2 cm af kanten.
  • Bland kartoffelskiverne med resten af olien, lidt frisk timian, salt og friskkværnet peber.
    Læg dem nu lagvis på osten og igen lades 1-2 cm af kanterne være.
  • Fold kanterne hele vejen rundt og pensl dem med sammenpisket æg.
  • Bag galetten i ca 30 minutter eller indtil kartoflerne er møre og kanten sprød og gylden.
  • Tag den færdigbagte galette ud af ovnen og drys med ekstra friske krydderurter og dryp med flydende honning.
    Server den lun med en god blandet salat. Du kan inde unde fanen "Salater" finde flere lækre salater, toppings og dressings.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Butterdej gir en mere let og luftig bund, som jeg synes passer rigtig godt til denne galette.

Normalt går jeg meget ind for at lave tingene selv, men når det gælder butterdej springer jeg over, hvor gærdet er lavest. Så her køber jeg en god færdiglavet en fordi jeg ikke orker alle de mange foldninger en butterdej kræver.

Friske krydderurter….

Jeg bruger rigtig mange friske krydderurter i min madlavning. Det gælder både i salater, varme retter og som pynt. For mig, er de helt uundværlige og helt på højde med de tørrede krydderier.

I år er første år med et højbed og jeg kan slet ikke forstå, hvordan jeg har kunnet undvære det. Tidligere havde jeg mine krydderurter i potter og krukker på terrasserne og i bedene. Det fungerede egentlig fint, men hvor er det bare meget lettere, at de alle er samlet et sted.

Til dagens galette, valgte jeg at bruge en masse purløg og så var jeg så heldig, at nogle af dem havde blomster. De er altid smukke som spiseligt pynt. Derudover brugte jeg dild, oregano, basilikum og ikke mindst timian. Timian og kartofler er et match made in heaven.

Hvis du er vild med den lette galette, har du måske lyst til at prøve nogle af mine andre opskrifter:

Galette med grønne asparges

Galette med cherrytomater og burrata

Galette med squash og tomater

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments