Grillet laks med fennikelsalat

Grillet laks med en køn fennikelsalat og små kartofler

Laksen grilles eller steges.

Fennikelsalat – det skal du bruge:

  • 1 stor eller 2 små fennikel
  • Lidt tørret chili
  • 1/2 fed hvidløg
  • Reven skal og saften af 1/2 økologisk citron
  • Et lille stykke parmesan
  • Olivenolie
  • Sort sesam eller nigellafrø til drys
  • Flagesalt og friskkværnet peber

Sådan gør du:

Bring en gryde saltet vand i kog. Skær fennikelerne i tynde skiver og kog dem til de er næsten møre. Hæld vandet fra og lad dem dampe tørre i gryden. Svits dem på en pande i lidt olivenolie. I en morter stødes den tørrede chili med et drys flagesalt og friskkværnet peber. Tilsæt hvidløg og stød det med og rør derefter olivenolie, citronskal og citronsaft i.

Hæld fennikelstykkerne over i en salatskål og vend det med dressingen, riv lidt parmesan henover og drys med sort sesam eller nigellafrø

Velbekomme!

Vi elsker cookies🍪De hjælper os med at huske, hvilke sider du har kigget på, så vi kan optimere din brugeroplevelse. Hvis du fortsætter accepterer du brugen af cookies.