Grønkålschips med parmesan

Sprøde, saltede grønkålschips…

Snacke løs uden dårlig samvittighed – lyder det næsten for godt til at være sandt..? Jamen det er det ikke. De her er lavet uden friture og er blot vendt i lidt olie og krydderier og derefter bagt sprøde i ovnen.

Det er så let at lave grønkålschips at de egentlig ikke behøver nogen opskrift, men du får den nu alligevel – just in case

Du skal bruge følgende:

  • Grønkålsblade
  • Olivenolie
  • Flagesalt
  • Parmesan
  • 1/2 økologisk citron
  • Friskkværnet peber

Du gør sådan her:

Tænd ovnen på 175 grader. Skyl og tør grønkålen og riv bladene i grove stykker, der lægges i en skål. Dryp lidt olivenolie over og vend det med fingrene. Der skal kun så meget olie på, at det lige dækker bladene. Riv lidt parmesan og citronskal hen over, drys med flagesalt og sortkværnet peber og vend det hele grundigt sammen. Fordel bladene på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ca 10 minutter. Hold godt øje med dem. Chipsene skal være sprøde, men pas på de ikke brænder på.

Jeg spiser grønkålschips alene med en hel enkel dip der laves af fraiche 9%, der lige får et drys friskkværnet peber og en streg citronolie. De smager også skønt som topping i salater og supper.

Velbekomme

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments