Gullash – opskrift på ekstra lækker ungarsk gullash

den bedste vintermad

Varme krydderier, super mørt kød og masser af grøntsager i en lækker sauce – det er indbegrebet af vintermad!

Gullasch | Ungarsk gullash

Vær den første til at vurdere!
Mørt oksekød og masser af grøntsager i en lækker sauce – gullash er vinterens bedste simreret!
Antal: 4

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Det skal du bruge:

  • 600 gram skært oksekød – afpudset og skåret i tern
  • 3 stk gulerødder – gerne dem fra Søris. Skrællede og skåret i grove stykker
  • 2 stk. bananskalotte – fintsnittede
  • 2 fed hvidløg – fintsnittede
  • Lidt smør eller olivenolie til stegning
  • 1 dåse koncentreret tomatpure
  • 500 ml god oksebouillon (Eventuelt mere, hvis retten bliver for tør)
  • 2-3 dl rødvin (kan erstattes af ekstra bouillon)
  • Krydderier: Sød paprika, spidskommen, 1 laurbærblad, salt og friskkværnet peber
  • 1-2 håndfulde brune markchampignoner – skåret i kvarte eller halve alt efter deres størrelse
  • Pynt: finthakket persille
  • Evt. 1 pose frosne perleløg (kan udelades)
  • Evt. lidt sukker til de karamelliserede perleløg (kan udelades)

Instruktioner

Sådan gør du:

  • Brun lidt smør af eller varm olien op i en dybe stegegryde.
    Brun kødet godt af i lidt smør eller olivenolie, hvorefter det tages over på et fad.
  • Sauter løg og hvidløg et par minutter ved middel varme, hvorefter der tilsættes salt, peber, paprika, spidskommen, laurbærblad og tomatpure. Lad det stege med et par minutter hvorefter gulerødderne tilsættes.
  • Kom kødet tilbage i gryden sammen med bouillon og rødvin – sænk varmen så det kun simrer.
    Lader du kødet bulderkoge blir det hårdt og kedeligt, så lad det endelig kun simre under låg!
    Hvor længe kødet skal simre før det er helt mørt afhænger meget af kødets kvalitet og udskæring, men beregn mindst 1.5 time og meget gerne mere.
    Lav imens tilbehøret til din gullash. Jeg pynter altid min gullasch med mørristede brune markchampignoner og karamelliserede perløg samt friskhakket persille.
    Tilbehøret bliver kartoffel/rodfrugtmos til min familie og mos af sød kartoffel til mig fordi jeg gerne vil undgå stivelsen i de almindelige kartofler.
  • Rist de brune markchampignoner gyldne i lidt smør, drys med salt og friskkværnet peber
  • Sådan laver du de karamelliserede perleløg:
    Steg de frosne løg på en lille pande evt i lidt smør. Når væden er fordampet og de begynder at tage lidt farve drysses lidt sukker henover. Vend perleløgene godt rundt og steg dem indtil de er fint karamelliserede på alle sider.
    Brug de karamelliserede perleløg som topping (pynt) sammen med de smørristede markchampignoner.
  • Når kødet er helt mørt, smages saucen til og der drysses med finthakket persille.
    Server retten traditionelt med kartoffel- eller rodfrugtmos eller hvis du gerne vil undvære stivelsen mos af sød kartoffel.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Du behøver ikke vælge den allerdyreste kødudskæring, men som altid anbefaler jeg at købe kød af god kvalitet.

Typisk vil man vælge skært oksekød, bov, klump eller tykkam – altså stadig reelt kød, men i den billige ende.

Fortæl din slager, hvad kødet skal bruges til og få ham/hende til at pudse kødet af – dvs fjerne sener og hinder. Der må gerne bevares LIDT fedt.

Vigtigt: Gullasch en simreret og det skal tages helt bogstaveligt. Der må under tilberedning være en svag bevægelse på overfladen af retten, der viser at den simrer, men den må endelig ikke bulderkoge. Lader du din gullasch bulderkoge opnår du kun at dit kød blir hårdt og kedeligt i stedet for den eftertragtede mørhed, du garanteret sukker efter.

Lav evt din gullasch dagen før den skal serveres – det gør den bare endnu mere lækker!

Tilbehør….

Her er der virkelig mange muligheder. Klassisk er nok kartoffel eller rodfrugtmos, hvor du blander kartofler med pastinak eller persillerod eller måske endda gulerødder.

Mange spiser et lækkert groft brød til – f.eks. mit valnøddebrød. Det er nemlig godt til at suge den sidste rest af den lækre sauce op med.

Du kan også vælge et lidt anderledes tilbehør i form af min bygotto med svampe.

Vil du gerne undgå stivelsen, kan du enten lave mosen af søde kartofler, der koges godt ud og moses med smør og smages til med salt og friskkværnet peber.

Du kan også vælge at servere en bagt spaghetti squash (stripetti), der moses med smør og krydres med salt og friskkværnet peber eller blomkålsris f.eks. min blomkålsris med et twist .

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments