Honningbagte gulerødder

Små delikate honningbagte gulerødder serveret med kimchi og peanutbutterdressing.

Honningbagte gulerødder

Vær den første til at vurdere!
Lækre honningbagte gulerødder toppet med kimchi og peanutdressing
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 1 bundt friske gulerødder – gerne med top (ca 400 gram)

Marinade til de honningbagte gulerødder:

  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk flydende honning (Alternativ: Hvis du har lavet min opskrift på honning med citron og rosmarin kan du bruge den i denne opskrift. Jeg har lagt et link ind til opskriften nedenfor.)
  • 2 fed knust hvidløg
  • ½ spsk fintsnittet frisk rosmarin
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber

Til servering:

  • 2 spsk kimchi (fermenterede grøntsager)
  • 1 portion peanutdressing
  • 1 spsk sesamfrø

Til peanutdressing:

  • 1 fed knust hvidløg
  • 1 spsk peanutbutter
  • 1 spsk soyasauce
  • 2 spsk vand

Instruktioner

  • Varm ovnen op til 200 grader
  • Skrub gulerødderne grundigt og skær den øverste del af toppen af. Den gemmes og kan bruges enten som pynt eller som en dejlig pesto.
  • Rør marinaden sammen
  • Link til min opskrift på HONNING MED CITRON OG ROSMARIN
  • Læg gulerødderne på en bageplade beklædt med bagepapir. Dæk den grønne top med staniol, så de ikke brændes af.
  • Pensl gulerødderne med det meste af marinaden og sæt pladen ind i den varme ovn ca 30 minutter.
  • Lav imens peanutdressingen:
  • I en lille gryde varmes ingredienserne op og røres sammen – tilsæt om nødvendigt, hvis dressingen ønskes mere flydende. Smag til med flagesalt og friskkværnet peber.
  • Rist sesamfrøene på en tør pande
  • Læg gulerodstoppene som bund på et serveringsfad og fordel de bagte gulerødder overpå.
    Læg et par spsk kimchi (fermenterede grøntsager) henover og den stadigt lune peanutdressing.
  • Pynt med de ristede sesamfrø og ønsker du lidt ekstra spice, smager det dejligt med små skiver rød chili.
  • Server omgående og stil evt lidt ekstra peanutdressing og kimchi ind sammen med.
    Vil du bruge retten som et selvstændigt måltid, så server gerne lidt lækkert brød sammen med.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

I dag har jeg valgt at gøre lidt ekstra ud af dem og det kom der et virkelig lækkert tilbehør ud. Retten passer til alle sommerens måltider, hvad enten du spiser vegetarisk eller kød.

Honningbagte gulerødder- smukt og lækkert tilbehør til grill og aftensmad

Kimchi…..

Jeg har i lang tid kredset om de fermenterede grøntsager, men ikke rigtig haft modet til at gå igang på egen hånd.

Måske skyldes det også, at jeg ikke er helt så vild med syltede grøntsager – eller sylt i det hele taget, fordi jeg så meget hellere vil spise efter hvad der er i sæson.

Nu har jeg så fået foræret et glas kimchi og så skulle de fermenterede grøntsager jo afprøves – og det var overraskende lækkert!

Så har du også din tvivl om fermenterede grøntsager nu vil være noget for dig, så kan jeg anbefale at starte med en mild købeversion. Så kan du altid kaste dig over den hjemmelavede, hvis du blir grebet af fermenterings-trenden.

Er du aldrig blevet gode venner med de fermenterede grøntsager, så fortvivl ikke. De honningbagte gulerødder smager ganske vidunderligt uden kimchi 🙂

Honningbagte gulerødder med kimchi og peanutbutterdressing

Lækkert tilbehør

Er du også vild med lækkert tilbehør, så er de her opskrifter måske lige noget for dig:

Pico de gallo | Mexicansk salsa

Syltede rabarber med vanilje og lime

Hummus med bagt peberfrugt

couscous – harissastegt

Hummus

Bagte oliven

Bagt tomatsalat med burrata

Guacamole

Lækkert tilbehør til grille og sommermad med honningbagte gulerødder

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments