Triggerfood – kender du din?

Ohhh Boy….

Det starter ellers rigtig fint og jeg ved, at jeg med den mad jeg har spist, har fået dækket mine behov og at jeg kan føle mig mæt og godt tilpas de næste 5-6 timer. Følelsen er også rigtig god, lige indtil jeg får øje på Nutella-glasset bagest i skabet….ohh boy!

Og ja, det er lige det, det er OHHH BOYYY!!! For bl.a. Nutella er en trigger food for mig.

Kan du genkende det…? Ja måske ikke lige med Nutella, men så med alt muligt andet; det du VED, at her kan det næsten kun gå galt…..

Trigger food er i al sin enkelhed den eller de fødevarer, som du kan have svært ved at modstå, når de er inden for rækkevidde og som, når du først får begyndt, har svært ved at styre mængden af.

Jeg tror, at vi alle sammen har trigger foods og der kan være alverdens årsager til at vi får en sådan fødevare, vi har svært ved at styre mængden af. For rigtig mange, skal man helt tilbage i den tidligste barndom for at finde årsagen og ofte handler det om trøst, hvilket også er gældende for mit eget vedkommende.

I min barndom blev slik og andre søde sager ofte brugt som trøst. Det tror jeg stadig sker den dag i dag rundt om i mange børnefamilier. Barnet græder og vil ikke, forældrene er trætte og stressede – og så kommer bestikkelsen frem i form af lovning om noget sødt, hvis altså……

Du kan selv lege detektiv og prøve at finde dine trigger foods og grunden til at du har dem, men hvorfor er det nu nødvendigt, spørger du måske…?

Jeg synes det er virkelig irriterende, at miste kontrollen gang på gang og derfor finder jeg det både nødvendigt og interessant at gå på jagt efter det, der udløser min overspisning af bestemte madvarer. Jeg har den holdning, at man bedst bekæmper uhensigtsmæssige spisemønstre, når man kender årsagen hertil og hvilke fødevarer det handler om, for sjovt nok er det sjældent tomater og agurker det handler om.

Ved at lege detektiv i mit eget liv, fandt jeg frem til, at jeg som barn ofte måtte være alene hjemme, når mine forældre var på arbejde og at de for at trøste mig, var meget gavmilde med slik, lyst brød og andre søde sager. På et tidspunkt, har jeg lavet en kobling mellem trøst ved at være alene hjemme og søde sager.

Da jeg blev bevidst om mit uhensigtsmæssige mønster gav det god mening, idet jeg altid har haft lettere ved at overspise, når jeg er alene. Det sker faktisk aldrig, når jeg er sammen med andre og ofte undrer det folk, hvordan jeg kan blive overvægtig så lidt som jeg spiser. Som kunstner arbejder jeg hovedsageligt hjemmefra og er dermed alene i dagtimerne (vores børn er voksne og flyttet hjemmefra). Mange kender det fra ferier eller fridage, hvor de kæmper for ikke at spise for meget fordi der er god tid og man ved, at skabene rummer lækre ting og sager, der hele tiden kalder på ens opmærksomhed. Sådan er det også for mit vedkommende og derfor er det vigtigt at være bevidst om.

Jeg har som de fleste andre flere trigger foods, bl.a. føromtalte Nutella, friskbagt brød og så slik generelt og lys chokolade. Derfor må jeg overveje, om disse fødevarer i det hele taget skal have en plads i huset andet end i forbindelse med særlige lejligheder. Jeg har afprøvet forskellige metoder og er kommet frem til, at jeg simpelthen ikke magter at kæmpe imod, når jeg ved, at der ligger en plade Marabou gemt i sokkelskuffen. Kommer trangen til chokolade over mig, og det gør den før eller siden, så skal der ikke være chokolade på matriklen.

I dag forhandles slik, chokolade, chips osv lige som alt andet i større og større pakninger – økonomipakninger med 2 liters sodavand eller køb 3 stk og få den 4. gratis. Det er derfor alt for let at komme til at “købe til lager” og hvad nu med resten af den 2 liters sodavand…?

Hos os har vi besluttet, at det skal være slut med at købe slik osv på den måde, simpelthen fordi vores forbrug øges i takt med, at vi lige har været en tur i Tyskland eller der lige var et godt tilbud i det lokale supermarked. At træffe den beslutning er helt sikkert blevet lettere nu, hvor det kun er os to “gamle” tilbage og jeg har fuld forståelse for, at det kan være svært i en børnefamilie. Ikke desto mindre gir det rigtig god mening at hjælpe vores børn og unge til en sundere livsstil, forhåbentlig uden at for mange trigger foods.

Med kærlig hilsen