Hyldeblomst-eddike

Uundværlig til sommerens mange salater!

Eller måske er det ikke helt rigtigt, for den milde eddike med den skønne smag af hyldeblomst er uundværlig for mig hele året rundt.

Hyldeblomst-eddike

Vær den første til at vurdere!
En lækker mild blomstereddike, der passer perfekt til sommerens salater og som bringer minder om sol og sommer til vinterens salater

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 20-30 stk. store friske hyldeblomstskærme
  • 8 dl Æblecidereddike
  • 20 stk hele peberkorn
  • 4 spsk Sukrin Gold

Instruktioner

  • Fjern stænglerne, der har en bitter smag. Du skal kun bruge skærmene og de skal IKKE skylles inden brug.
  • I en gryde varmes eddiken, sukrin Gold og de hele peberkorn op til lige under kogepunktet
  • Vask og skold et par sylteglas med tætsluttende låg. Lad dem lufttørre med bunden opad på et rent viskestykke
  • Fylde hyldeblomstskærmene ned i sylteglassene – pres dem gerne lidt for de falder sammen, når den varme eddike hældes over.
  • Hæld nu eddiken over og er der plads, kan du putte lidt ekstra hyldeblomster ned i eddiken.
  • Sæt låg på og når eddiken er afkølet opbevares den på køl
  • Mange filtrerer eddiken efter et par ugers trækketid, men jeg lader mine hyldeblomster forblive i eddiken og filtrerer først, når jeg hælder dem over på en lille flaske til daglig brug. På den måde bliver hyldesmagen bare bedre og bedre.
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

I sommermånederne passer den bare perfekt til de lette salater og i vintermånederne bringer duften af hyldeblomst minder om sol og sommer – og hvem kan ikke bruge det i vintermørket…

Derfor er det en fast tradition, at der skal laves en stor portion hyldeblomsteddike – og det er NU, du skal ud og plukke de smukke hvide skærme, for sæsonen er kort og om få dage er det slut for i år.

Nåede du det ikke…..

Nåede du det ikke, kan du selvfølgelig sagtens købe hyldeblomsteddike, men for det første er de meget dyre og for det andet, og det er da det allervigtigste, så smager de ikke nær så godt som de hjemmelavede af slagsen.

Så skynd dig ud og pluk nogle hyldeskærme og lav dig en portion eddike. Den holder sig fint indtil næste års hyldesæson, hvis du da ikke når at får den spist forinden.

Vineddike, lagereddike eller æblecidereddike….?

Jeg bruger ALTID æblecidereddike og det vil jeg også anbefale dig at bruge. Lager eddike kan også anvendes, men når du nu bruger tid og energi på at plukke hyldeblomster og lave eddiken, synes jeg du skal vælge den bedst mulige basiseddike – og det er uden tvivl æblecidereddiken.

Æblecidereddiken bruger jeg også, når jeg laver f.eks. hindbæreddike – men det kommer vi til, når hindbærsæsonen starter, nu skal der laves hyldeblomsteddike.

HUSK de gyldne sankeregler:

Inden du skynder dig afsted for at sanke hyldeblomster, er der lige et par regler, der skal respekteres….

Respekter privat grund – pluk kun med tilladelse!

Tag kun det du skal bruge og lad være med at hamstre vildt – der skal være til alle

Pas på ikke at knække grene og trampe mere rundt end allerhøjest nødvendigt

Tjek for eventuelt rugende fugle inden du går igang med at plukke og lad dem være i fred

Undgå at plukke ud til en trafikeret vej. Hyldeblomster skal ikke skylles før brug, så sod og skidt fra biler osv sidder i blomsterne – og senere i dig…

Flere opskrifter med hyldeblomster….

Måske du har lyst til at prøve nogle af mine andre opskrifter med hyldeblomster…?

Hyldeblomstsirup – en tyk og lækker sirup du kan bruge som topping på desserter, is, pandekager, skyr eller i dine sommer-coctails.

Hyldeblomstsaft – både den klassiske og den sukkerreducerede

Hyldeblomstmarmelade – lavet på resterne fra saft og sirupproduktionen og som passer perfekt til ostebordet eller som topping på pandekager og skyr

Rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments