Hyldeblomst-sirup

Tyk og lækker sirup fuld af sommerens sødme….

En skøn sirup til sommerens kager, over is, på pandekager og i dine coctails – kort sagt: Alle steder, hvor du kan bruge sirup!

Hyldeblomst-sirup

Vær den første til at vurdere!
En lækker og tyk sirup fyldt med sommerens sødme.
Du kan bruge den på sommerens kager, desserter, over is, på pandekager og i dine coctails.

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 40-50 stk hyldeblomstskærme
  • 1-2 stk. økologisk citron i skiver
  • 1,5 ltr vand
  • 2.5 dl Rå rørsukker
  • 2.5 dl Sukrin Gold (Du kan også vælge at bruge rå rørsukker)
  • Evt lidt Atamon til at skylle glassene med

Instruktioner

  • Ryst hyldeskærmene fri for insekter – de må endelig IKKE skylles!
  • Har du en færdiglavet hyldeblomstsaft kan du springe næste afsnit over og gå direkte videre til "Sådan laver du sirup"

Sådan laver du hyldeblomstsaften:

  • Du starter med at lave en hyldeblomstsaft ved at koge vand og sukker og hælde det hen over dine hyldeblomstskærme og citronskiver, dække det til og lade det køle af. Stil det derefter på køl i mindst et døgn men helst 2-3 dage, så hyldeblomsterne rigtig får lov at afgive smag til sukkerlagen.

Sådan laver du sirup:

  • Hæld hyldeblomstmassen igennem et rent klæde. Her skal du kun bruge saften, men smid endelig ikke kvaset bort – det blir en fantastisk lækker marmelade, som du finder opskrift på inde på bloggen.
  • Saften skal du nu koge ind og alt efter hvor stor en portion du laver, tager det ret lang tid – gerne et par timer. Saften skal ikke bulderkoge, men gerne lidt mere end blot at simre ellers blir du aldrig færdig. Når saften begynder at tykne kan du lave en lille prøve ved at tage en skefuld saft op og lade den køle helt af. Siruppen tykner nemlig når den køles ned og den skal ikke blive så tyk, at du efterfølgende ikke kan hælde den ud af flasken.
  • Når du synes din sirup har den rigtige konsistens hældes siruppen over på rengjorte flasker, der gerne skal skoldes og evt lige skylles med lidt atamon alt efter hvor længe det skal kunne holde sig. Opbevares altid på køl!
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Når man laver sirup, er det svært at undgå sukker, med mindre man kaster sig ud i de kunstige sødemidler, men dem vil jeg helst undgå. Denne sirup er ikke desto mindre sundere i den forstand, at halvdelen af rørsukkeret er erstattet af Sukrin Gold.

Du kan selvfølgelig vælge at lave din sirup på traditionelt sukker og så måske bare bruge lidt mindre sirup – det er en smagssag. Jeg er bare blevet rigtig glad for sukrinprodukterne, der dog har en noget kold eftersmag. Jeg gør det, at jeg tilsætter en lille smule kokosblomstsukker, som på magisk vis udligner den kolde sukrin-eftersmag. Måske du kan bruge det tip – jeg synes det fungerer super godt!

Det er snart ved at være slut

Det er ved at være sidste udkald for at plukke hyldeblomster, så har du lyst til at afprøve nogle af opskrifterne med hyldeblomster er det NU du skal afsted.

Tænker du, at tiden ikke er til at få blomsterne forarbejdet, kan du fryse dem ned og bruge dem senere. De kan sagtens holde sig i fryseren et par måneder og det eneste minus ved nedfrysningen er, at saften bliver noget mørkere, men smagen (der vel er den vigtigste) ændres ikke.

Husk at du aldrig skal skylle hyldeskærmene, men blot ryste dem lidt for at eventuelle insekter kommer væk. Derfor er det også vigtigt at du indsamler hyldeblomsterne (og alt andet forøvrigt) væk fra trafikerede steder.

Lav din egen hyldeblomsteddike…

Altså jeg er normalt ikke så god til at bruge eddiker, simpelthen fordi jeg synes de smager surt og ikke af særligt meget. Men efter at jeg er begyndt at lave mine egne, er det en ganske anden sag.

Jeg vil derfor opfordre dig til at prøve at lave hyldeblomsteddike – den bliver hurtigt uundværlig i sommerens salatdressings, marinader og saucer og når vintermørket igen sænker sig, vil du blive mindet om sommer og sol, når du bruger eddiken i dine dressings.

TIP: Prøv at piske en lille smule hyldeblomsteddike i, når du laver guf til isvaflerne – det smager fantastisk!

Men det var en afstikker, vi må tilbage til siruppen.

Nåede du det ikke….

eller var der ingen hyldeblomster nær dig, så kan du sagtens lave din egen hyldeblomstsirup af en flaske god økologisk hyldeblomstsaft fra supermarkedet. Du koger den simpelthen ind lige som hvis du lavede sirup helt fra bunden. Det er da nemt!

Smid endelig ikke kvaset bort…

Et sidste tip inden opskriften på sirup. Kvaset, altså de hyldeblomster og citroner som saften laves af må du endelig ikke kassere efter brug. Der sidder stadig rigtig meget smag tilbage og du kan på ingen tid forvandle det en super lækker marmelade, der smager så dejligt til ost og som topping på pandekager. Du finder opskriften på hyldeblomstmarmeladen her.

Rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments