Jomfruhummerhaler – nem opskrift på kogte jomfruhummerhaler

Jomfruhummerhaler

Skal de sidste sommeraftener nydes med et lækkert måltid, er det oplagt at servere kogte jomfruhummerhaler med lækkert tilbehør.

Jeg elsker slow living og jeg elsker hvert et minut, jeg tilbringer i køkkenet. Alligevel er jeg også vild med sund og nem mad, der ikke kræver mange timers forberedelse. Her får du hele pakken – slow living, sund mad, lækker mad – nem mad.

Kogte jomfruhummerhaler er virkelig hurtige at tilberede. Du skal blot bringe en nem lage af vand, salt, sukker, og krydderurter op på kogepunktet. Putte jomfruhummerhalerne ned i det kogende vand – og få minutter efter, er de klar til servering. Det blir da ikke meget lettere, vel?

Og så kommer vi til slow living delen. Det er nemlig et helaftenprojekt at pille og spise de lækre jomfruhummerhaler. Super, super hyggeligt at sidde der på en lun sensommeraften og pille de kogte jomfruhummerhaler, spise, snakke. Gooood tid – slow living!

Tilbehøret….

Der skal naturligvis tilbehør til de kogte jomfruhummerhaler og også her går vi den lette vej.

Hos os bruger vi et lækkert surdejsbrød enten mit eget eller fra en god bager. Surdejsbrød egner sig altid godt som madbrød både fordi de har en særlig lækker krumme og lidt mere kant på smagen. Prøv den også, når du spiser røget laks.

Nu er jeg jo ret vild med at bage, så ofte bager jeg mit grydebrød med surdej, men er jeg lav på energi, så har jeg absolut ingen problemer med at købe et lækkert brød hos min bager. Det er bare ofte hurtigere (og mere miljørigtigt) for mig at bage brød selv, da jeg skal starte bilen op og køre ind til Sønderborg for at købe lækkert brød.

Så nu er det lækre brød på plads, men der skal jo mere til. Vi stiller gerne en skål salat ind på bordet – i ikke snittet, men i hele blade. Det kan både være hjertesalat, chrispsalat eller det gode gamle iceberg.

Friske krydderurter er altid godt! Dild er oplagt fordi dild og skaldyr er match made in heaven. Derudover er der dild i kogelagen, så vi vælger altid at servere lidt ekstra frisk fintsnittet dild, som kan bruges som drys.

Og så skiller vandene sig – i hvertfald hjemme hos os. Jeg synes det smager skønt med en lækker aioli imens drengene mere er en mayonnaise af god kvalitet. Derfor kommer der små skåle med både aioli og mayonnaise ind på bordet. Så kan hver selv forsyne sig.

Derudover er citronbåde, flagesalt og friskkværnet peber en absolut nødvendighed.

Vi drikker hvidvin eller rose – og naturligvis vand til. Det er jo trods alt et slags festmåltid!

Vild med fisk og skaldyr…?

Er du også vild med fisk og skaldyr, så vil du måske have lyst til at prøve mine andre opskrifter:

Laksefad med masser af grønt

Tortillas med fisk og kålslaw

Laksefad, laks med spinat og kartofler

Honningbagt laks med nøddeknas

Fish and chips

Rejer i kokossauce

Butterdej med rejer

Risoni med rejer i cremet sauce

Perlespeltsalat / avocado og kæmperejer 

Kæmperejer i cremet hvidvinssauce med spinat

….og der er flere opskrifter med fisk og skaldyr på vej – så du kan godt begynde at glæde dig.

HUSK du kan følge mig på Instagram og på den måde altid være opdateret på, hvornår der kommer nye opskrifter ind på bloggen.

Opskriften på de kogte jomfruhummerhaler får du her nedenfor.

Rigtig god fornøjelse!

Jomfruhummerhaler

Kom med til krebsegilde i min have. Nemt og lækkert med kogte jomfruhummerhaler og dejligt tilbehør.
Ret Aftensmad, gæstemad, hovedmåltid, krebsegilde
Keyword jomfruhummer, jomfruhummerhaler, kogelage, krebsegilde, sensommer
Antal 4 personer
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 1 kg jomfruhummerhaler
  • 5 ltr vand
  • 3 spsk salt
  • 2 spsk klar eddike
  • 2 spsk sukker
  • 1 stort bundt frisk dild

Sådan gør du

  • Kom vandet i en stor gryde og bring det i kog.
  • Tilføj eddike, dild, salt og sukker og lad det koge op et par minutter.
  • Tilføj jomfruhummerhalerne og lad lagen koge op igen
  • Når jomfruhummerhalerne kommer op til overfladen er de færdige - det tager ca 4-5 minutter alt efter hvor store de er.
  • Tjek en enkelt - tag den op og pil den. Kødet skal være fast og nem at pille eller skal de lige ligge et minut ekstra. Pas dog på at de ikke får for meget!
  • Hæld vandet fra og overhæld med koldt vand, så kogeprocessen standser.
  • Server de kogte jomfruhummerhaler med lækkert brød, salat aioli eller mayonnaise, citronbåde, frisk dild, flagesalt og friskkværnet peber.
  • Følg mig på INSTAGRAM og hold dig opdateret på, hvornår der kommer nye opskrifter ind på bloggen.
  • Hyg jer og nyd livet - slow living!

Vi elsker cookies🍪De hjælper os med at huske, hvilke sider du har kigget på, så vi kan optimere din brugeroplevelse. Hvis du fortsætter accepterer du brugen af cookies.