Jul i haven med lys og naturens egne materialer

Haven i december

Skab hygge og stemning i haven…..

Jeg starter altid med at have lys i haven og på terrasserne, når det begynder at blive tidligt mørkt. Det skaber en dejlig tryg og rar stemning, der glæder både os og andre, der kommer forbi.

Jeg bruger både levende lys i glas og lanterner og de må gerne være af forskellige udformning og størrelse. Som supplement bruger jeg lyskæder med timerfunktion på. Så er der altid en hyggelig stemning, når man kommer hjem efter at mørket er faldet på.

Udendørs julerier…

Der skal slet ikke så meget til at “pynte op” til jul i haven og omkring huset.

På vores ene terrasse, har jeg lavet et lille udendørs tableau der kan varieres med gran og julede ting lige her op til jul og senere ændres, når påsken nærmer sig.

Jeg har brugt gamle mursten lagt oven på hinanden og derpå lagt en sort plade, pyntet med gran og andet grønt, store lanterner, zinkbeholdere fyldt med pyntebark og store kogler.

Neden under har jeg lagt lidt brænde, søde figurer i pileflet, formklippede buksbom, opstammede træer og det fine nye cedertræ. Ud over det hele, har jeg lagt en lang lyskæde med timerfunktion.

Gå i udhuset, garagen eller på loftet og find ting du kan pynte op med i uderummet, eller gå i genbrugsbutikker og find spændende ting, der kan tåle at stå ude. De behøver ikke være JULEDE, men gerne lidt rå og i naturmaterialer. Så kan du selv style dem, så de passer til jeres jul.

Køber du juletræet i god tid, så stil det evt. i en kurv med en beholder af vand i bunden og nogle store sten, så det ikke vælter. Vandet sørger for at træet holder sig friskt længere, så du undgår at det smider alt for mange nåle indendørs. Stil træet så det står i læ, så det ikke vælter, men kan ses indefra og kast en lyskæde løst henover.

Det samme kan du gøre efter jul, hvor du kan pynte træet med majsebolde og lade lyskæden sørge for hyggebelysning på de lange mørke vinterdage.

Vild med jul…?

Er du også vild med december og alt, der følger med, så vil du måske også være interesseret i nogle af mine juleopskrifter. 

Herunder kommer der nogle af mine juleopskrifter, som du måske får lyst til at kigge nærmere på. Vil du se mere jul, så kig ind under OPSKRIFTER og fanen HØJTIDER/JUL.

Focaccia juletræ – focaccia med julepynt

Chia a la mande med mango – opskrift på julet chiagrød

Risalamande

Risengrød – opskrift med kanelsukker og smørklat

Klatkager

Brændte mandler – nem opskrift på julesnack

Æbleskiver

Pebernødder – opskrift med smag af orange

Vaniljekranse – de bedste!

Æblegløgg – opskrift på dejlig gløgg med eller uden alkohol

Vil du ha mere mad i dit feed…?

Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, og som ikke kræver flere timer i køkkenet? Jamen, så er du havnet det helt rigtige sted!

Min passion er nemlig lige netop at lave dejlig mad til alle. Mad, der er fyldt med farverige grøntsager, skønne krydderier og som ikke kræver en hel dag i køkkenet.

Du kan følge mig på både InstagramPinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.

Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.

Rigtig god fornøjelse – og rigtig glædelig jul
Kh Maj
 

Vi elsker cookies🍪De hjælper os med at huske, hvilke sider du har kigget på, så vi kan optimere din brugeroplevelse. Hvis du fortsætter accepterer du brugen af cookies.