Stroganoff med kylling og svampe

En Klassiker med et twist: Stroganoff med kylling og svampe

Er du vild med Boeuf Stroganoff, så vil du helt sikkert også blive glad for den her opskrift, hvor oksekødet er skiftet ud med kylling. Kyllingekødet forkorter tilberedningstiden ret meget, men smagen er den samme dejlige pga den krydrede flødesauce.

Stroganoff med kylling og svampe - lækkert twist på en ægte klassiker

Stroganoff med kylling og svampe

Vær den første til at vurdere!
Den klassiske Boeuf Stroganoff bare lavet med kylling. Det gir en forkortet tilberedningstid men stadig den skønne smag fra den krydrede flødesauce. Retten er derfor velegnet til både hverdage og week-ender.
Server med kartoffelmos, kartoffel sne, løse ris, pasta eller små kogte kartofler.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 500 gram kyllingebryst skåret i tern (Eller inderfilet skåret i halve)
  • 50 gram bacon i tern
  • Lidt olivenolie og smør til stegning
  • 1 stk bananskalotteløg – fintsnittet (eller 1 alm gult løg)
  • 2 fed hvidløg – fintsnittede
  • 300 gram champignoner fx brune mark champignoner skåret i kvarte
  • Ca 1 spsk mild paprika
  • Lidt salt og friskkværnet peber til at smage til med
  • Ca 1 spsk koncentreret tomatpure
  • 2.5 dl hønsebouillon (vand + terning)
  • 2 dl piskefløde (eller madlavningsfløde)
  • Lidt persille – fintsnittet (som drys)

Instruktioner

  • Start med at klargøre champignoner, snit dem i kvarte, snit løg og hvidløg fint.
    Skær kyllingebrysterne i mundrette stykker.
  • Varm et par dråber olivenolie op på en pande med høje kanter eller en stegegryde og steg bacon godt af. Læg den herefterover på en tallerken til senere.
    Pande/gryde skal IKKE afvaskes!
  • Steg nu løg, champignoner og hvidløg i baconfedtet. Tilføj en klat smør og steg til champignonerne får en fin gylden overflade.
    Læg også denne blanding over på en tallerken.
  • I samme pande/gryde tilføjes en smule olivenolie og kyllingen brunes godt af, herefter tilføjes paprika og tomatpure. Lad det stege med et minuts tid.
  • Tilføj nu kogende vand, bouillonterning og fløde og lad retten koge godt igennem et par minutter til saucen tykner en smule.
  • Smag retten til med salt og friskkværnet peber og giv den et drys fintsnittet persille før den serveres med jeres foretrukne tilbehør.

Videoopskrift

YouTube video
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Vild med gryderetter med kylling, så skulle du prøve den her lækre Middelhavsmagi: Cremet kyllingegryde med kartofler og spinat.

Tip til opskriften

At udskifte oksekødet med kylling gir god mening, både fordi tilberedningstiden forkortes, men også fordi vi blir anbefalet at spise mindre kød fra de firbenede dyr. Og når man kan lave et twist på en klassiker og få et så dejligt resultat ud af det, har jeg ingen problemer med at pille ved de gode gamle opskrifter.

Opskriften på kyllinge stroganoff, er både tilsat bacon og fløde. Ved at servere en klassisk kartoffelmos der indeholder både smør og mælk, synes jeg det ville blive en noget tung omgang – især hvis retten også skulle fungere som hverdagsmad. Valget faldt derfor på den gode gamle kartoffel sne. Kartoffel sne laves meget enkelt ved at presse kogte kartofler igennem en sigte eller et puréjern. Et puréjern kan klart anbefales, især hvis du vil lave kartoffel sne oftere eller i lidt større mængder.

Du kan naturligvis også servere løse ris, små kogte kartofler eller pasta til. Og skal det være lidt ekstra festligt, smager hasselback kartofler skønt som tilbehør.

Stroganoff med kylling - et lækkert twist på en ægte klassiker

Vil du ha mere mad i dit feed…?

Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, så er du havnet det helt rigtige sted!

Du kan følge mig på både InstagramPinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.

Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.

Opskriften på Stroganoff med kylling og svampe, er både nem, hurtig og lækker aftensmad, der fungerer både på hverdage og i week-enderne. 

Rigtig god fornøjelse!

Stroganoff med kylling - et lækkert twist på en ægte klassiker
Stroganoff med kylling og svampe - lækkert twist på en ægte klassiker

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments