Koldskål – den klassiske

Koldskål hører sommeren til…..

Dengang drengene stadig boede hjemme, lavede jeg koldskål stort set hver dag sommeren igennem. Nu hvor de er voksne og flyttet hjemmefra, er det dejligt når de kommer hjem på ferie og straks kigger i køleskabet, om der skulle være lavet koldskål. Og det er der selvfølgelig!

Helt klassisk – en god base.

Igennem årene har jeg forsøgt med forskellige opskrifter, men den der vinder, er altid den helt klassiske. Den med kærnemælk og tykmælk.

Koldskål – den klassiske

Vær den første til at vurdere!
En rigtig sommerklassiker – koldskål lavet med kærnemælk og tykmælk, rørsukker, vanilje og æg. Helt enkel og meget lækker!
Antal: 2 liter

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 1 liter kærnemælk
  • 1 liter tykmælk
  • 4 stk æggeblommer – evt pasteuriserede
  • 6 spsk rørsukker
  • 1 stang vanille (kornene) eller 1 spsk vanillesukker

Instruktioner

  • Pisk æg, sukker og vanille til en luftig æggesnaps
  • Tilføj kærnemælken og tykmælken og piske det godt igennem
  • Smag til og tilføj evt ekstra sukker, hvis du ønsker koldskålen mere sød.
  • TIP: Du kan nemt lave jordbærkoldskål ved at tilføje blendede jordbær til den færdige koldskål.
  • Server med kammerjunkere eller crunch efter smag og behag.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Vi bruger rå rørsukker og ægte vanille, simpelthen fordi vi kører efter “Lidt, men godt-princippet”.

Du kan altid skifte rørsukkeret ud med en kombination af Sukrin Gold og kokosblomstsukker eller gå all-in og bruge et kunstigt sødemiddel, så du får en sukkerfri koldskål.

Vild med jordbær…?

Er du til jordbærkoldskål er det meget nemt, for du tilsætter blot blendede friske jordbær i den færdige koldskål – så har du en virkelig lækker jordbærkoldskål.

Kammerjunkere…

Jeg indrømmer det straks – jeg er holdt op med at bage dem selv.

Med en familie på 5+ løber det op i ret store mængder kammerjunkere, når alle munde skal mættes. Og det orker jeg bare ikke bruge tid på længere. Så jeg hopper simpelthen over, der hvor gærdet er lavest og køber de kammerjunkere eller crunch som familien holder af. Til gengæld kunne jeg så aldrig drømme om at købe en færdiglavet koldskål.

Opskriften på den klassiske koldskål kommer her nedenfor – rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments