Kylling med svampe

Kylling med svampe i cremet tomatsauce

Kylling og især kyllingebryst eller inderfilet kommer ofte på menuen her hos os og især skønne one-pots hvor vi kan servere tilbehør ved siden af, der passer til vores forskellige behov.

Tilbehør kan f.eks. være en blandet salat, kogt broccoli eller blomkålsris, sorte ris, kartofler eller hvad du og din familie foretrækker.

En lækker mos lavet på søde kartofler havde også været lækkert som tilbehør og søde kartoffel tæller som en grøntsag fordi den ikke indeholder stivelse. Det er rigtig godt nyt for os, der skal passe på med for megen stivelse, men som elsker kartoffelmos. Du kan finde en dejlig opskrift på sød kartoffelmos her: https://majspassion.dk/soedkartoffelmos/

Lav gerne en ekstra stor portion salat og et ekstra kyllingebryst – så har du en let og lækker frokost.

Det her skal du bruge:

  • 1 styk kyllingebryst pr. person
  • Lidt olivenolie til stegning
  • 2 finthakkede skalotteløg
  • 2 finthakkede hvidløg
  • 1 bakke champignoner eller andre svampe du kan lide – skåret i kvarte
  • 1 brik mosede tomater (el 1 dåse du blender)
  • Grøntsagsbouillon (jeg bruger altid Herbamare)
  • Lidt vand
  • Krydderier: Røget paprika, oregano, frisk timian, salt, friskkværnet peber
  • Lidt friskrevet parmesan
  • Lidt dijonsennep
  • Lidt creme fraiche eller fløde
  • Bredbladet persille til drys

Sådan her gør du:

  1. Tænd ovnen på 200 grader
  2. Krydr kyllingebrysterne med salt og friskkværnet peber
  3. I en stegegryde eller pande der kan komme i ovnen varmer du lidt olie op
  4. Brun kyllingebrysterne på begge sider og tag dem op
  5. Sauter løg, hvidløg og når de er klare tilsætter du svampene og lader dem sautere med nogle minutter
  6. Tilsæt krydderier, bouillon, de mosede tomater og evt. lidt vand og lad det koge godt sammen
  7. Læg kyllingebrysterne tilbage i saucen og sæt det ind i ovnen ca 20 til kødet er gennemstegt
  8. Tag retten ud af ovnen og tag kyllingebrysterne op og dæk dem med staniol, så de holder sig varme
  9. Tilsæt lidt creme fraiche eller fløde og smag retten til med lidt dijonsennep og reven parmesan
  10. Lad saucen kogen godt op og reducer den lidt, så den blir tyk og cremet
  11. Læg kyllingestykkerne tilbage og giv et drys friskhakket bredbladet persille

Velbekomme?

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments