Kylling og pasta i rød pestosauce
Kylling og pasta i rød pestosauce….
Det her er altså virkelig lækkert! Saftige kyllingestykker og pasta i en cremet pestosauce, hvor du selv kan skrue op og ned for, hvor spicy den skal være.
Jeg bruger de lækre krydderiblends fra EpicSpice, men har du ikke lige det mærke på krydderihylden, kan du sagtens få en skøn ret alligevel.
Når du vælger rød pesto på hylden, så gå efter en med soltørrede tomater, nødder og en god olivenolie. Det betyder bare rigtig meget for smagen i retten, at de produkter du bruger er af god kvalitet.
Lidt om pasta…
Mange undgår at spise pasta, fordi den er fuld af stivelse og fylder meget i et stramt kalorieregnskab. Jeg tåler stivelse meget dårligt, så jeg hører også til blandt dem, der enten undgår eller i hvert fald spiser pasta i meget begrænsede mængder. Derfor har jeg det sådan, at når jeg en sjælden gang laver en pasta-ret, så skal den også smage virkelig lækkert – og jeg bruger gerne lidt ekstra på at købe en virkelig god pasta.
Jeg har afprøvet flere forskellige alternativer til den traditionelle pasta, altså pasta lavet på f.eks. sorte bønner eller kikærter, men de har stort set samme kalorieindhold, er rige på stivelse og smager på ingen måde lige så godt som en rigtig god pasta. Derfor foretrækker jeg den ægte vare, men bare ikke helt så ofte som tidligere.
Om man foretrækker den ægte vare eller en af de mange alternativer, er en smagssag. Foretrækker du en anden variant, kan du nemt udskifte dem.
Vild med pastaretter…?
Er du også vild med lækre pastaretter, så vil du helt sikkert blive glad for mine andre opskrifter, hvor netop pasta får lov til at spille en vigtig rolle. Herunder får du nogle direkte links til nogle af mine mest populære pastaopskrifter. Ellers finder du mange flere under fanen med PASTA:
Pasta med laks og spinat i cremet flødesauce
Pasta med kæmperejer i cremet parmesansauce
Pasta med bagte tomater og hvidløg – vegetarisk opskrift
Pasta a la carbonara med bagte tomater og parmaskinke
Pasta med bagte tomater og burrata
Vil du ha mere mad i dit feed…?
Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, og som ikke kræver flere timer i køkkenet? Jamen, så er du havnet det helt rigtige sted!
Min passion er nemlig lige netop at lave dejlig mad til alle. Mad, der er fyldt med farverige grøntsager, skønne krydderier og som ikke kræver en hel dag i køkkenet.
Du kan følge mig på både Instagram, Pinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.
Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.
Håber du vil blive glad for opskriften – den kommer lige her nedenfor.
Rigtig god fornøjelse!
Kylling og pasta i rød pestosauce
Ingredienser
Det skal du bruge:
- 4 stk. kyllingebryster
- 400 gram pasta af god kvalitet f.eks. penne Spiser du ikke stivelse, kan du erstatte den traditionelle pasta med en grøntsagspasta.
- 1 stk. stort rødløg skåret i tynde både
- 3-4 fed hvidløg - fintsnittede
- 1 spsk olivenolie
- 3 skiver god bacon (kan udelades)
- 1 bakke champignoner - skåret i kvarte eller halve alt efter deres størrelse
- 1-2 stk rød snackpeber skåret i grove tern
- 2.5 dl madlavningsfløde
- 1 spsk Epic Spice Chipotle Honey Rub eller anden krydderiblanding fx med chipotle, røget paprika, salt og friskkværnet peber. Er du ikke til spicy mad, bør du nøjes med 1/2 spsk krydderi.
- 1 glas rød pesto med soltørrede tomater, nødder og god olivenolie
- 1 håndfuld bredbladet persille - fintsnittet
- Evt 2 stk forårsløg - fintsnittede
Sådan gør du
Sådan gør du:
- Sæt en stor gryde vand med salt over og kog din pasta efter anvisning på pakken.Når pastaen er lige netop al dente drænes vandet fra og stilles til side. Det er meget vigtigt, at pastaen IKKE koges længere, da den senere skal med i den varme sauce.Husk at gemme lidt af kogevandet til at justere konsistensen af pestosaucen.
- Imens pastaen koger, laver du kyllingen og saucen klar.
- Steg baconskiverne gyldne og sprøde i en dyb pande eller stegegryde og læg dem herefter over på lidt køkkenrulle.Panden skal IKKE vaskes af, da stegeresterne gir dejlig baconsmag til saucen.
- Skær kyllingebrysterne i mundrette stykker og svits dem i lidt olie med dine krydderier i den samme pande/stegegryde.Når de har fået en fin stegeskorpe lægger du dem over på en tallerken. De behøver ikke være helt gennemstegte, da de får den sidste tilberedning i saucen.
- Sauter løg til de er klare og tilsæt champignonerne, hvidløg og rød snackpeber.Lad det hele stege nogle minutter, hvorefter du tilsætter madlavningsfløde og pesto.Læg kyllingestykkerne tilbage i saucen og vend det hele godt rundt. Kog det godt igennem og smag til og juster evt. med ekstra krydderier, salt og friskkværnet peber.Tip: Du kan bruge lidt af pastavandet til at justere saucens konsistens med.
- Læg de kogte og godt drænede pasta tilbage i saucen, vend det hele grundigt sammen og lad det simre et par minutter.
- Lige inden servering drysser du med fintsnittet bredbladet persille, fintsnittede forårsløg og fordeler den sprødstegte bacon henover.Server med en stor blandet salat - og nyd det!